Søg et parti?

lokalliste (”Lyt til Borgerne”)

Borgerlisten kan og vil v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osSjællandske analyserede i sidste uge det politiske landskab op til valget.

En analyse, der savnede den gamle redaktør Henning Gøtz’s spidse pen.

Avisen fokuserer på de få stemmer, der i 2009 adskilte blå og rød blok, men overser totalt de lands- og lokalpolitiske tendenser, der giver andre politiske konstellationer. Således står SF til en halvering, medens Enhedslisten og LA braser ind i byrådssalen, og de konservative står til en udradering efter deres lokale vælgerbedrag.

Det værste er dog, at analysen overser den politiske kraft, der bærer Borgerlisten frem i protest mod floskler, inkompetence og arrogance fra flere af de gamle politikere. Alt peger på, at Borgerlisten bliver valgets vinder, og at vi lægger den berømte tunge på vægtskålen og afgør navnet på borgmesteren.

Men Borgerlisten sætter også sin lid til, at mange af de gamle politikere, der kun tænker på bestyrelser, vederlag og diæter, bliver stemt ud til fordel for politikere, der vil lytte til borgerne – også efter valget.

Og ingen skal være i tvivl:

Borgerlisten er også klar til at gribe magten og selv besætte borgmesterposten. Vi kan samarbejde med alle – blot de lader ideologi, træsko og Grundtvig blive i garderoben.

Allan Huglstad, Vordingborg

Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Dunkelt sagt er dunkelt tænkt v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg

lyt-til-osPeter Jonassen (PJ), formand Børn og unge-udvalget, forsøger at forsvare den fejlslagne inklusion af specialklasseelever (Sjællandske 24/9).

PJ kaldet det useriøst, at jeg har trukket hans svar ud af en større sammenhæng, en opgave fra University College Sjælland.

Nu er det faktisk forfatteren, der på s. 13 trækker PJ’s udtalelser frem – formentlig fordi hun synes, at de virker afslørende. Resten er anbragt som bilag og fylder kun 4 sider – ikke 51.760 anslag, som hævdet af PJ. Interviewet er et stædigt forsvar for den hårdhændede inklusion, og bortset fra spark til DF og lidt selvpromovering, kan alt fortolkes. Dunkelt sagt er dunkelt tænkt.

Jeg forstår godt, at PJ er i defensiven. Inderst inde ved han, hvor meget han har været med til at ødelægge for børn og forældre. Derfor skal der først evalueres næste år, dvs. ingen ændringer før i skoleåret 2014/15. Det giver flere fordele: 1) Ingen dårlige nyheder under valgkampen, 2) Den nye kommunalbestyrelse skal finde pengene til genopretningen, f.eks. genansættelse af tidligere fyrede lærere og pædagoger og 3) PJ er ikke udvalgsformand.

Borgerlisten kræver kun en delevaluering af inklusionen, og det skal være i år for at begrænse skaden!

Allan Huglstad, Vordingborg

Vil du vide mere, gå til Borgerlistens hjemmeside her…

vordingborg-kommune-borgerliste

Alle glaskugler udsolgt! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg

Allan-HuglstadJeg har købt en glaskugle i Næstved. De var nemlig udsolgt i Vordingborg.

Alle med lokalpolitisk interesse – ikke mindst de nye kandidater – har nemlig travlt med at se i glaskuglen, hvad der mon sker ved valget 19. november. Det er da også spændende – ja for nogen ligefrem gyseragtigt.

Her er min ”kvalificerede” vurdering af kommunalvalget:

1) Hvis de nuværende landspolitiske meningsmålinger overføres med halv effekt, mister Socialdemokratiet (SD) og Konservative (K) et mandat, medens SF mister 2. SD og SF vil udveksle stemmer, medens SF afgiver stemmer til Enhedslisten (EL), der vil få et mandat. Samtidig vil SD og K afgive stemmer til Dansk Folkeparti (DF) og Venstre, således at DF får et mandat ekstra og Venstre 2. Status for Radikale (1) og Liberal Alliance (LA) (0) vil være uændret. Konklusion: flertalsgruppen og oppositionen vil begge råde over 14 pladser i byrådet. Støttes flertalsgruppen af EL, vil vi stadig have socialdemokratisk borgmester, men hvis K finder tilbage til de borgerlige, vil Venstre få borgmesterposten.

2) Når de nuværende lokalpolitiske problemstillinger, f.eks. manglende dialog, bycenter, vindmøller og skolestruktur, inddrages, vil balancen rykkes. SD og K mister for-mentlig (mindst) et mandat ekstra, medens DF og Venstre får yderligere et mandat på grund af DF’s og enkelte Venstre-politikeres klare udmeldinger. Dog med den forudsætning, at det splittede Venstre ikke stemmer for et bycenter. K vil stå overfor en valggyser, da de fleste kernevælgerne bag Fog og Nybo er smuldret væk, og Christ-fort er afhængig af sine flygtende mønboer. Partiets nye kandidater er kun kendt i nærområdet, og resultatet tegner til en udradering. Konklusion: Flertalsgruppen vil råde over max. 13 mandater (+ 1 fra EL), og oppositionen vil have minimum 15, og borgmesteren hedder Knud Larsen.

3) Hvis den lokalpolitiske debat giver stødet til en lokalliste (”Lyt til Borgerne”) – og det vil ske, hvis kommunalbestyrelsen siger ja til et bycenter – vil valget blive rigtigt spændende og uforudsigeligt! Resultatet kan udarte sig i yderligere afskalning til fordel for lokallisten fra SD og K (hvis der er mere tilbage) og Venstre, hvis disse stemmer for et bycenter. Konklusion: lokallisten vil afgøre, hvem der bliver borgmester!

Allan Huglstad, Vordingborg