Søg et parti?

Miljøministeriet

Proleføde” til danskerne v/ Tone Brix-Hansen, Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Tone-Brix-HansenGeorge Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”.

Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjertekarsygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Tone Brix-Hansen
Formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Møde om en gordisk knude v/ Marie Hjort, Stege

Gordisk_knute_101078aDen 12. marts holder kommunen møde med Naturstyrelsen om vindmølleparken og planen er at gå fra mødet med en afklaring af hvad der præcist mangler i miljørapporten. Dét som, iflg. Naturstyrelsen, mangler er overensstemmelse mellem datagrundlaget og konklusionerne. Lad os se på hvad det indebærer.

Ved mødet den 12. vil vindmølleopstiller og forvaltningen gerne instrueres i hvordan dette kan løses.

Ved mødet vil der være to muligheder for afklarethed:

  1. datagrundlaget er korrekt, naturen vil blive skadet af projektet, konklusion: der kan ikke stå vindmøller i området – eller
  2. datagrundlaget er forkert eller datagrundlaget kan ændres, naturen vil ikke blive skadet af projektet, konklusion: vindmøllerne kan opstilles.

Lad os nøjes med at se på udgangspunkt 2. Nu er det sådan, at for hver gang man har prøvet at overbevise Naturstyrelsen, så er det sket ved at inddrage mere datagrundlag i form af observationsrapporter. En rigtig god håndfuld af de observationsrapporter man nu har i sagen, skal derfor pludselig være enten forkerte eller bevises at være uden betydning, eller ændres. Man har kun et valg som der er håb for, man er nødt til at vælge det sidste. En meget vanskelig manøvre som indebærer, at man overbeviser Naturstyrelsen om at man kan gøre et eller andet teknisk fix som virker for en masse forskellige dyrearter og at dét man gør, med tiden vil ændre datagrundlaget på en, for naturen, positiv måde. Lad os se de midler, man har, til at løse denne primære knude.

Først og fremmest skal man helt grundlæggende undersøge og beskrive alle de forhold som er indeholdt i en konsekvensvurdering. Det er jo meget præcist defineret i loven hvad det er og alligevel er dette ikke fulgt i miljørapporten endnu. Når det er så præcist angivet, kan man spørge sig selv hvorfor det ikke er lavet. Og selvom det er et enormt stort arbejde (dyrene skal f.eks. observeres gennem en årscyklus så allerede dér er det noget som tager tid og ressourcer) så er det nok noget man kan arbejde sig igennem. Det som foreløbigt er lavet er dataopsamling og så en lille smule ”konsekvensvurdering light”. Problemet er nemlig, at hvis man skriver mere og for alvor går igang med konsekvensvurderingen så kommer den første helt store hurdle straks på banen: Man véd man ikke må skade dyrene (lovgivning), man véd vindmøllerne vil skade dyrene (videnskabelig dokumentation), man véd dyrene er lige hvor vindmøllerne skal være (observationer og nu kaldet datagrundlag). Arbejdet i konsekvenvurderingen tydeliggør modsætningen ved at give et mere og mere oplyst grundlag.

Når man vælger at dyrene skal flyttes skal man nu ud i intet mindre end at bevise (iflg. loven) at det vil gå godt (iflg. loven). Og at det vil gå så godt, at initiativet ikke bare er neutralt, men faktisk vil bidrager til gunstig bevaringsstatus (iflg. loven). Her skal man, blandt utrolig mange andre ting også, ud i at bevise at flagermus kan klare sig uden deres træer eller at ufattelig mange fugle helt sikkert fremover vil fravælge deres rute hen over møllerne. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke ideer man kan kreere som kan overbevise Naturstyrelsen om vil gå godt og jeg kan virkelig heller ikke forstille mig at Naturstyrelsen selv har en god ide de vil anbefale at kommunen kaster sig ud i. Når jeg siger sådan, er det også fordi denne sag allerede har øjne fra EU kommissionen, Eurobat´s hovedkontor og deres lokalafdeling i Miljøministeriet, DN, professor i miljøret Peter Pagh, DOF mfl. og har en officiel sag liggende til afklaring netop nu i EU.

I denne proces, som kommunen skal arbejde sig igennem og som min. vil tage et år (lovgivning), er der utrolig mange små sidegrene som bidrager ind fra højre til den gordiske knude og gør det hele endnu mere umuligt. Lad os lige se på bare een af disse små sideproblemer som forvaltningen ikke engang er begyndt på at få med i miljørapporten: den økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse er et areal lige midt i

vindmølleområdet som der er specielle regler for. Efter kommunesammenlægningen blev reglerne for de økologiske forbindelser ophøjet til landsplandirektiv som kommunen iflg. Planloven skal overholde. Kommuneplanen indeholder derfor også en fast retningslinie for den økologiske forbindelse: ”Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller placeres så spredningsmulighederne ikke forringes.” Man uddyber med: ”I de økologiske forbindelser er det derfor særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges”. Hov, de hegn vil man jo fjerne for på den måde at fjerne dyrene for på den måde at sige at dyrene ikke er henne ved møllerne, for på den måde at sige at de ikke kan blive slået ihjel. Og ja, det kræver sin mand at få bortforklaret. Men det helt særlige ved sådan en sidegren, og tro mig dem er der altså virkelig mange af, det er dens bidrag ind i den gordiske knude. Den økologiske forbindelses formål er at bringe dyr sikkert og velfungerende fremad mod andre områder. Det er simpelthen en pligt for kommunen, og for Danmark internationalt, at sørge for at forbindelsen kan netop det. Er det så ikke en tilståelsessag når vindmølleopstillers finurlige plan går ud på at sikre, at dyrene netop ikke må være i den økologiske forbindelse? Dette spørgsmål og tusind andre lignende spørgsmål, kan man nok ikke forvente at Naturstyrelsen vil stille sig til rådighed for at løse for kommunen. Og har man sat sig ind i lovgrundlaget så er man ikke i tvivl om, at denne sag kun har een vej frem – længere og længere ind i den gordiske knude.

Naturstyrelsen fører ikke legalitetskontrol med kommunerne, dvs. det er vindmølleopstillers eget problem og arbejdsindsats at levere en rapport til kommunen som er lovlig og som kan holde til en sag både i Naturklagenævnet og i EU. Hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sin indsigelse, så betyder det ikke at man står med en lovlig rapport, så betyder det bare at de ret få, helt specifikke områder, som Naturstyrelsen skal gøre indsigelse mod ikke længere er overtrådt. Så er der alt det andet…..

 Marie Hjort, Stege