Søg et parti?

Natur- og Miljøklagenævnet

”Liv på landet” – I de små landsbyer v/ Ole Jensen-Åris, Stavreby

Ole-Jensen-AarisPolitikerne i Vordingborg kommune ønsker ”liv på landet” !!!

Hvem gør ikke det?

Anden pinse dag kunne man i et indslag i Tv2 East. opleve, at en række udvalgsformænd samt borgmesteren, havde udsendt en pressemeddelelse, hvor de på regulær spejderære gav hinanden håndslag på, at de uanset hvad, så ville de stort set gennemtvinge en tilladelse til at drive B&B (bead and breakfast) på Jungshoved præstegård i landsbyen Stavreby, uanset hvad beboerne og Natur-og Miljøklagenævnet mener om den sag.

Fakta er at Natur-og Miljøklagenævnet 2 gange har underkendt kommunes tilladelse til de aktiviteter, som præstegårdens ejer har søgt om tilladelse til.

Fakta er, at det ikke drejer sig om at drive B&B, men et regulært hotel, med selskabslokale og tilhørende udendørs aktiviteter. En række aktiviteter, som i døgnets 24 timer er særdeles generende støj- og lysmæssigt for de nærmeste naboer og genboer.

For at modbevise politikernes usande påstand, kan jeg oplyse, at en af de ting som gjorde at Natur- og Miljøklagenævnet vendte tommelfingeren ned, var at der lovmæssigt ikke kunne gives tilladelse til at etablerer et hotel i de eksisterende lokaliteter og i øvrigt slet ikke i en lille landsby som Stavreby.

For at kunne gennemføre det tredje lokalplanforslag, var det derfor nødvendigt samtidig at fremsende et ændringsforslag til kommuneplanen vedrørende placering af hoteller uden for byerne.

Dette modbeviser politikernes udsagn om at etablerer og drive et B&B, som der for øvrigt ikke kræves hverken landzonetilladelse eller bonuslokalplan til.

Det er beskæmmende, at de selv samme udvalgsformænd og borgmesteren ikke kan læse og forstå det, som kommunen selv skriver. Vi forlanger af udlændinge at de skal bestå en danskprøve både i skrift og tale, inden de kan få opholdstilladelse. Hvis kommunalpolitikerne ikke kan læse, så er de uværdige til at varetage borgernes interesser, og som sådan være fortid som kommunalpolitiker efter kommunevalget til efteråret 2013.

Ole Jensen-Åris, Stavreby

Kære alle, naboer, genboere, de fleste Stavreby-beboere,venner i nær og fjern, enkelte offentlige medier og nogle “måske-interesserede” v/ Eivind Sveinbjørnsson, Stavreby

stavrebyVedhæftet min klage til Natur- og Miljøklagenævnet over Lokalplan 04.07.01 og over tillæg nr. 16 til eksisterende kommuneplan.

Det er forhåbentligt alle gode x 3 for Stavreby. Vi har vundet 1. og 2. omgang i Naturklagenævn og Natur-Miljøklagenævn og nu skal det sidste slag slås for at undgå en tivolisering af vor unike landsby.

Skulle vi mod forventning tabe denne sag til en “støvleknægtende kommunalbestyrelse” må vi søge advokatbistand. Hjælp fra en rigtig dygtig kvinde/mand med forstand på Planloven og forudsætningerne for at lave “bonuslokalplaner”. må i så fald blive næste skridt.

Fra hverken politikere i Vordingborg eller på Christiansborg, kan man åbenbart forvente hjælp!

Har nogen et godt navn på en sådan advokat, hører jeg gerne.

At I modtager denne mail er bestemt IKKE et udtryk for at I skulle være enig i klagen eller i de i klagen anførte synspunkter. Det er ren orientering.

Med venlig hilsen

Eivind Sveinbjørnsson
Stavreby Strandvej 41
4720 Præstø

3646 7830 og 2482 4674

Hent klageskriftet her:

3. maj Ny Klage til NMK

Vælgerne eller Vindmølleplanen? v/ Marie Hjort, Stege

Det undrer mig, at borgmesteren siger at vindmølleplanen moralsk forpligter politikerne til at stemme FOR vindmøller i Kostervig.

En vindmølleplan betyder ja til undersøgelse af nogle udvalgte områder. Intet andet. Da man vedtager vindmølleplanen, i marts 2011, beslutter man derved at 3 områder måske kan bruges til vindmøller. Man skriver også løbende, at de måske ikke kan, som f.eks. på side 30:

”Væsentlige påvirkninger af miljøet identificeret ved VVM redegørelser kan medføre et der ikke kan etableres vindmøller i de udlagte områder”.

Og det er jo dér vi er nu. Vigtig viden er kommet til forvaltningen, væsentlige påvirkninger er konstateret – og går ikke væk igen.

Spørgsmålet er også om politikerne overhovedet fik de rigtige oplysninger, og lovpligtige oplysninger, til at beslutte ud fra? Politikerne skulle allerede i vindmølleplanen have haft en gennemgang af miljøpåvirkningerne – en såkaldt MV – for hvert område. I stedet henviser forvaltningen til, at dén laver man senere i VVM´erne da kommunen er så stor (altså på trods af, at planen jo er kogt ned til 3 områder). Præcist dette gjorde Vejle Kommune også i deres plan nr. 29 – en plan som blev ugyldiggjort den 16, november 2012 af Natur- og Miljøklagenævnet netop af den grund (NoMO nr. 106).

Som plaster på såret gennemgår forvaltningen eksisterende miljøproblemer ved gamle møller andre steder i kommunen. Det siger sig selv, at det ikke giver et retvisende grundlag at beslutte noget ud fra.

Og som et plaster på såret i forhold til Miljøvurderingsloven (MV), laver man en, iøvrigt mangelfuld, opsamling. Man skriver:
”Denne miljøvurdering er derfor udformet som en opsamling til sikring af overholdelse af Miljøvurderingsloven for de punkter, som ikke er berørt i udarbejdelsen af planen”.

Vindmølleplanen er bestemt ikke en plan der forpligter til politisk ensretning – politikerne må faktisk gerne repræsentere deres vælgere.

Med venlig hilsen
Marie Hjort
4780 Stege