politiker
Brok fra Schroll v/ Allan Huglstad, kandidat for Borgerlisten i Vordingborg
Fru Schroll (SF) deltog i skolevalgmødet i Medborgerhuset og brokker sig i den anledning over 3 ting (Sjællandske 14/10).
For det første påstår hun, der ikke var mange lærere til stede. Passer ikke! Ca. halvdelen var lærere, og i panelet sad 4! Det kunne fruen have undersøgt i pausen, hvis hun havde blandet sig i selskabet.
For det andet hævder hun, Borgerlisten stjal debatten. Passer ikke! Der var kun 3 ”partisoldater”, der højst stillede 15 % af spørgsmålene. De andre (kritiske) spørgsmål blev især stillet af lærere/pædagoger – og med tydelig positiv opbakning.
For det tredje beklager hun sig over, at hun ikke blev klogere. Sikkert rigtigt! Men hvis hun havde taget vattet ud, var hun nok blevet klogere på ét punkt: De gamle politikere ville ikke lytte til historierne om fejlslagen inklusion, manglende ressourcer og vold. Og de havde ingen plan B, hvis evalueringen gav lærerne ret.
Hvis fru Schroll stadig ønsker at blive klogere, skulle hun gå på nettet, hvor de unge og børnefamilierne orienterer sig. Men det er også her, at de gamle partier er fraværende eller bliver fravalgt, fordi de taler med uld i mund. Se f.eks. KV13 på SN. Her dominerer Borgerlisten TOP 10 som de mest læste!
Allan Huglstad, Vordingborg
Kandidat for Borgerlisten i Vordingborg
“Hovedløs inklusion i Vordingborg Kommune”, skriver en lærer på DH-Vordingborg/Danske Handicaporganisationers hjemmeside v/ Leif Jeberg, Præstø
Vogterne har i flere indlæg kritiseret inklusionens gennemførelse i Vordingborg kommune.
Ikke kritik af visionerne bag inklusionen, men en kraftig kritik af, at kommunalbestyrelsen og embedsværket ikke har efterlevet forskernes udtalte forudsætninger for inklusionens succes.
I den anledning har Stella Steengaard, Tovholder i Børn/unge-netværket, Danske Handicaporganisationer, anklaget mig for at drive hetz på børn med særlige behov, og Anders J Andersen (S), som har været aktiv i handicapbevægelsen i 25 år, beskylder mig for at være et ondt menneske og at sparke til en gruppe af mennesker i en udsat position.
Det er sundt en gang imellem at undre sig, og jeg undrer mig såre over årsagen til disse beskyldninger. Jeg er naturligvis klar over, at der er mange følelser involveret i børns og voksnes ulykkelige skæbner, men jeg har meget svært ved at forstå, at de to personer finder det korrekt at skyde budbringeren i stedet for at lytte til budskabet?
Stella og Anders kan da ikke være uvidende om, at inklusionen i Vordingborg kommune efterlader det ene spor efter det andet af utrygge forældre, børn der mistrives og er bange for skoledagen og lærere, der er frustrerede over manglende ressourcer og kompetencer til at leve op til inklusionens visioner?
Stella og Anders, hvordan kan I ignorere disse kendsgerninger, og hvordan kan I lukke øjnene for overskrifter som: “Hovedløs inklusion i Vordingborg Kommune” på jeres egen handicaporganisations hjemmeside?
Læs hele kronikken i folkeskolen.dk her…
Mener I virkelig, at I tjener jeres sag bedst ved ikke at se virkeligheden i øjnene og at forsøge at lukke munden på os, der forsøger at råbe politikerne op, og tvinge dem til at gøre deres arbejde ordentligt?
Tro det eller lad være, men vi, som kritiserer kommunens håndtering af inklusionen, er ikke jeres fjender, vi vil bare ikke sidde med hænderne i skødet og se på, at børn med særlige behov og ellers velfungerende børn får frastjålet et af deres vigtigste udviklings- og formningsstadier i deres liv på grund af uansvarlige politikere.
Leif Jeberg
Fra tilhørerpladserne! v/ Bent Jørgensen, Møn
Er der nogen der står sammen i enighed om egen fortræffelighed, udi den kommunale styrelse, så var det politikerne forsamlet i Byrådssalen den 10. oktober til deres sidste møde, inden de skal til eksamen og høre vælgernes dom til kommunalvalget, en dom som de med god grund kan frygte.
Derfor var dette møde da også nærmest en opvisning i teambuilding, hvor ordfører efter ordfører byggede den samlede gruppe op med mange rosende ord om den førte politik, og hvor indsigelser nærmest havde karakter af smådrillerier, der blev afleveret for et syns skyld.
Borgerens indignerede røst og den sociale samvittigheds stemme, som den er kommet til udtryk i utallige læserbreve, fandt man ingen talsmand for i Byrådssalen. Der er ellers nok af eksempler at tage af, først og fremmest den nye skolestruktur, som politikerne nærmest forholder sig laboratorieagtigt, eksperimentelt til, for lad os nu se hvad evalueringen vil fortælle os til næste år, lyder det fra salen.
Partiet Venstre vil sikkert stille sig kritisk an i valgkampen, for der er jo stemmer at hente her, men til det afgørende møde hvor skolestrukturen blev vedtaget, med demonstration og tilhørere helt ud på gaden, blev der foreslået en “time out”, der ville udsætte beslutningen et år, sandsynligvis til et bedre resultat. Men her ville Venstre ikke være med, for det var nu skolestrukturen skulle vedtages.
Også kæmpeindsatsen mod vindmøllerne på Kostervig på Møn, med tusindvis af borgere involveret, ja den indsats blev heller ikke nævnt, for nu afventer man endnu en rapport, bekvemt efter valget, selvfølgelig. Tilbage står, at flertalsgruppen har været ihærdige fortalere for disse godsejer-møller, for miljøets skyld hedder det sig, miljøet for borgerne på Møn har ikke været så vigtigt at omtale.
Borgmesteren indledte mødet med en lang, rosende “pep talk”, om kommunalbestyrelsens indsats i de forgangne fire år, som han afsluttede med et, “Vordingborg er kommet på Danmarkskortet på en rigtig flot måde”. Pladsen er desværre, eller heldigvis, for knap til at nævne den selvros, som partierne helt klart havde brug for til at stive sig af med, inden det bekymrende møde med vælgerne.
Mit bedste råd vil være, send så mange som muligt af de nuværende politikere på pension, det kan kun blive bedre med nye folk i Byrådssalen.
Bent Jørgensen, Møn
Åbent brev til kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune vedr inklusionsprojektet? v/Leif Jeberg, Præstø
Lærere og forældre udtrykker stor bekymring over kommunens inklusionsprojekt.
Senest har Stella Steengaard, Tovholder i Børn/unge-netværket, Danske Handicaporganisationer Vordingborg refereret til Århus Universitets review af aktuelle forskningsresultater ifbm inklusion af børn med særlige behov, jf “Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen”, C. B. Dyssegaard, et al, januar 2013, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet.
Her beskrives forudsætningerne for, at inklusion kan få en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling.
Når Stella Steengaard omtaler denne forskning tillader jeg mig at antage, at hun har forfægtet kravene til succes med inklusionen over for kommunen, således som de kommer til udtryk i reviewet?
Forudsætningerne kan omskrives i disse spørgsmål.
- Hvilken efteruddannelse, har I givet lærerne ved indførelsen af inklusionen?
- Hvilke og hvor mange ressourcepersoner med hvilke kompetencer har I tilført skolerne?
- Hvilke særlige undervisningsmetoder er der indført overfor elever med særlige behov?
- Hvilke interventionstiltag er gennemført til støtte for undervisningen?
Jeg forestiller mig, at kommunalbestyrelsens politikere gerne vil retfærdiggøre, at deres inklusionsprojekt ikke er et spareprojekt, og det kan jo let klares ved, at politikerne besvarer disse spørgsmål, som forskerne har fundet frem til, er helt afgørende for inklusionsprojektets suces?
Så kære politikere vil I venligst besvare disse spørgsmål, således at forældre og lærere kan forholde sig til jeres implementering af inklusionen í kommunens folkeskoler, når de går til valg til november?
Til forældre og lærere, husk ved valgmøder og lignende at forholde politikerne til disse spørgsmål.
Leif Jeberg, Præstø
Stella Steengaard, Tovholder i Børn/unge-netværket, Danske Handicaporganisationer Vordingborg beskylder mig i Sjællandske den 27. september for at drive hetz mod børn med særlige behov v/ Leif Jeberg
Jeg kender ikke Stella Steengaard.
Hendes digitale profil på nettet viser, at hun er et meget dedikeret og engageret menneske, og sikkert osse et godt menneske. Desværre er historien fyldt med fortællinger om gode mennesker, der i den gode sags tjeneste har gjort så meget ondt. Gode mennesker bliver ofte fanget i deres eget idealbillede, og mister evnen til at forstå verdenen ud fra andres synspunkter.
Det er en meget ærekrænkende beskyldning, Stella Steengaard fremkommer med, men hendes arbejde for personer med funktionsnedsættelse betragter jeg som mere værdifuldt end et forældet æresbegreb.
Jeg har i dag sendt nedenstående svar til Sjællandske i håbet om, at Stella Steengaard fremover vil lære at skelne mellem idealerne og den måde disse idealer bliver implementeret på i det politiske system.
oOo
“Kære Stella Steengaard, du beskylder mig i dit indlæg d. 27/9 for at drive hetz mod børn med særlige behov. Og det ville da osse være mærkelig andet, når du fra dit ståsted fortolker verden gennem et filter af faglig idealisme.
Men du tager fejl. Jeg har den grundholdning, at mennesker trives og udvikles, når deres talenter og ressourcer udfordres og bringes i spil og når de bliver anerkendt for deres indsats og resultater, at mennesker er ligeværdige, men skal behandles individuelt og situationsbestemt afhængig af behov, kultur, værdier og kompetencer.
Jeg udtalte mig ikke om inklusionen som et pædagogisk middel, men på baggrund af den form, inklusionen praktiseres. Og her lytter jeg til lærer og forældre i modsætning til dig. Du henviser til C B Dyssegard inklusions review, men også her slører dit filter fakta, idet du ikke referer en væsentlig detalje fra Camillas review, nemlig:
“… På baggrund af syntese konkluderes det, at det er muligt at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen, og det kan have en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling. Det kræver, at lærerne har adgang til efteruddannelse, ressourcepersoner og kendskab til undervisningsmetoder og interventionstiltag, som er målrettet elever med særlige behov…”.
Stella Steengaard, verdenen er ikke ideel og slet ikke, når politikerne ikke vil betale regningen for inklusionens praktisering.
oOo
Her er tråden i denne debat:
Mit indlæg i Sjællandske den 26. september:
Stella Steengaards svar til mig i Sjællandske den 27. september:
Vordingborgs kommunalbestyrelse bør lære af Køge Kommune, som sætter penge til ved en centralisering af kommunens administration i et centralt Ejendomscenter v/ Leif Jeberg, Præstø
Vogterne har ved flere lejligheder bebrejdet kommunalbestyrelsens nærmest fundamentalistisk tro på, at centralisering af alle aktiviteter i Vordingborg by, løser alle problemer.
Politikerne er virkelig overbeviste om, at man kan drive stordrift på mennesker med succes. Kommunalbestyrelsen og dens embedsmænd lever stadig i et forældet industriparadigme fra den tid, hvor Ford T biler var på mode, og hvor Henry Ford opfandt samlebåndet til effektiviseringen af bilproduktionen.
Kommunalbestyrelsen har bind for øjnene, og har endnu ikke opdaget, at vi befinder os i vidensamfundet, hvor det er helt andre kvaliteter, der skaber værdi og udvikling, end at samle alle aktiviteter på ét centralt sted.
Flertals gruppen, dvs C, R, SF og S, vil smide knap 94 mio kr efter et nyt rådhus, og nedlægge administrationen i lokalområderne, fordi de tror på, at der er besparelser at hente gennem en effektivisering.
Politikerne og deres embedsmænd bør se på Køges administrative centraliseringsprojekt. Her skriver Sjællandske Medier den 9. september 2013:
‘…Det var ikke den eneste dårlige nyhed, som tikkede ind på Rådhuset i sidste uge. I 2011 samlede Køge kommune administrationen af alle de kommunale bygninger i et nyt kontor kaldet »Ejendomscentret« Ved at samle administrationen i ét kontor forventede Køge Kommune, at kunne spare et større millionbeløb på administration, bedre udnyttelse af faciliteter og stordriftsfordele på udbud af driftsopgaver og energibesparende foranstaltninger. Men de ventede besparelser lader stadig vente på sig, og det giver et minus i budgettet på cirka seks millioner om året de næste fire år….’
Men det kendskab vi har til kommunens ledelse, er der så nogen, der for alvor tror, at Vordingborg kan gøre det bedre end Køge?
Leif Jeberg
Så sig dog nej! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg
Alliancen mod kæmpevindmøller ved Kostervig har sendt brev til alle kandidater til kommunalvalget.
I brevet efterlyser Alliancen kandidaternes og partiernes holdning til kæmpelandvindmøller. Et af valgkampens vigtige spørgsmål, da den nye kommunalbestyrelse skal sige ja eller nej allerede til næste år.
Borgerlisten siger nej til kæmpevindmøller, uanset hvor de står i kommunen. Projektet i Kostervig på Møn hører til blandt de værste vindmølleprojekter i landet. Det går helt til kanten vedr. støjbelastning og over grænsen for skyggekast, og Naturstyrelsen har tilmed fastholdt sin indsigelse hele 3 gange! Møllerne er et stort indgreb i landskabet til skade for turismen. Mange beboere vil søge væk, og huspriserne vil falde gevaldigt – og enhver kan tænke sig til, hvilke personer, der vil flytte ind i de billige boliger. Det er næppe nogen, der vil berige kommunen hverken på den ene eller anden måde. De eneste, der vil blive rige, er investorerne og godsejeren på Marienborg – og det for vore skattekroner!
Tilmed er der en undersøgelse i gang vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af vindmøllestøj, hvor resultatet foreligger i 2015. Alene dette skulle være argument nok til at klappe hesten de næste par år.
Kommunerne er ikke forpligtede til at sætte vindmøller op, og flere kommuner har da også sagt nej eller valgt at udskyde planlægning og opstilling. Hvorfor er vores byråd så sendrægtigt? Kan politikerne ikke tænke selv? Følger de slavisk partidisciplinen? Eller er der politikere, der personligt er fedtet ind i investeringer og aftaler, som borgerne ikke kender til?
Hvorfor vil Vordingborg Kommune være klassens duks? Træd dog i karakter og sig NEJ!
Lyt til borgerne.
v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg
Ikke just demokratisk! v/ Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn
Så er det slut med at abonnere på politiske dagsordener og referater pr.1`august, ifølge mail fra Vordingborg Kommune, demokratiets blomst, nu i fuldt flor!
Hvordan vil man kunne stemme på politikere der står bag beslutninger som denne? Det er da en gevinst for kommunens liv og virke, med de over 200 borgere der ønsker at følge med i de politiske overvejelser og beslutninger, og derfor har tegnet abonnement. Med den lukkethed og holden kortene tæt til kroppen, som hidtil har været kommunalbestyrelsens varemærke, kan det desværre ikke undre, at disse kanaler for orientering drosles ned, og det næste bliver vel, at der også skrues ned for nysgerrige blikke på kommunens hjemmeside.
Ydermere træder den regel nu i kraft, at der ikke kan stilles spørgsmål fra borgerne i Byrådssalen, 3 måneder inden kommunalvalget. Hvis man bragte de sidste 4 års læserbreve i Sydsjællands Tidende i bogform, ville man have flere binds dokumentation for et hoved- og talentløst styre af den siddende kommunalbestyrelse. Lad os dog stemme nye folk ind til kommunalvalget, stem personligt! Det kan kun blive bedre!
Bent Jørgensen, Hårbølle, Møn
”Liv på landet” – I de små landsbyer v/ Ole Jensen-Åris, Stavreby
Politikerne i Vordingborg kommune ønsker ”liv på landet” !!!
Hvem gør ikke det?
Anden pinse dag kunne man i et indslag i Tv2 East. opleve, at en række udvalgsformænd samt borgmesteren, havde udsendt en pressemeddelelse, hvor de på regulær spejderære gav hinanden håndslag på, at de uanset hvad, så ville de stort set gennemtvinge en tilladelse til at drive B&B (bead and breakfast) på Jungshoved præstegård i landsbyen Stavreby, uanset hvad beboerne og Natur-og Miljøklagenævnet mener om den sag.
Fakta er at Natur-og Miljøklagenævnet 2 gange har underkendt kommunes tilladelse til de aktiviteter, som præstegårdens ejer har søgt om tilladelse til.
Fakta er, at det ikke drejer sig om at drive B&B, men et regulært hotel, med selskabslokale og tilhørende udendørs aktiviteter. En række aktiviteter, som i døgnets 24 timer er særdeles generende støj- og lysmæssigt for de nærmeste naboer og genboer.
For at modbevise politikernes usande påstand, kan jeg oplyse, at en af de ting som gjorde at Natur- og Miljøklagenævnet vendte tommelfingeren ned, var at der lovmæssigt ikke kunne gives tilladelse til at etablerer et hotel i de eksisterende lokaliteter og i øvrigt slet ikke i en lille landsby som Stavreby.
For at kunne gennemføre det tredje lokalplanforslag, var det derfor nødvendigt samtidig at fremsende et ændringsforslag til kommuneplanen vedrørende placering af hoteller uden for byerne.
Dette modbeviser politikernes udsagn om at etablerer og drive et B&B, som der for øvrigt ikke kræves hverken landzonetilladelse eller bonuslokalplan til.
Det er beskæmmende, at de selv samme udvalgsformænd og borgmesteren ikke kan læse og forstå det, som kommunen selv skriver. Vi forlanger af udlændinge at de skal bestå en danskprøve både i skrift og tale, inden de kan få opholdstilladelse. Hvis kommunalpolitikerne ikke kan læse, så er de uværdige til at varetage borgernes interesser, og som sådan være fortid som kommunalpolitiker efter kommunevalget til efteråret 2013.
Ole Jensen-Åris, Stavreby
Disse tre partier kan du ikke stole på: Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti
Tør du stemme på et af disse tre partier: Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti?
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti har alle givet udtryk for, at de ville tage stilling til et Shoppingcenter i Vordingborg, når deres såkaldte “undersøgelse” var afsluttet. I deres optik var undersøgelsen synonym med en gennemførelse af udbudsforretningen om Shoppingcentret.
Vogterne har imidlertid hele tiden hævdet, at udbudsforretningen var første fase i etablering af centret, og det ser desværre ud til, at vi får ret!
Udbudsforretningen er gennemført med et negativt resultat, idet kommunen ikke har modtaget tilbud, der har opfyldt tildelingskriterierne for valg af tilbud. Disse tre partier begår løftebrud ved at beslutte at gå videre med projektet og indlede forhandlinger med investorerne om etablering af Shoppingcentret.
Men de udtaler, at de ikke har taget stilling. Hvor tvetunget kan man egentlig være? Og hvor naive mener disse politikere egentlig, vi borgere er?
Disse tre partier, som har flertal i kommunalbestyrelsen, vil åbenbart majorisere et Shoppingcenter igennem i kommunalbestyrelsen på trods af, at de tidligere har udtalt, at de ville tage stilling, når undersøgelsen var afsluttet.
Kære borgere, valgkampen til kommunevalget den 19. november er så småt begyndt. Når du lytter til politikerne fra disse tre partier, så husk at du ikke kan stole på, hvad de siger. De er fantastisk gode med ord, men ord betyder intet for dem.
Husk, at når politikerne først er valgt, så er de stort set fredede de næste fire år, og du kan bare se passivt til, når de misrøgter din kommune og forringer dine livsvilkår.
Husk, at det er nu, du har chancen for slippe af med utroværdige politikere. Der går fire år til, før du får chancen næste gang.
Lad dig ikke afvise med ord og retorik. Spørg din lokalpolitiker, hvad denne personligt og konkret har udrettet de seneste fire år. Find dig ikke i generelle svar – politikerne har udviklet en fantastisk evne til at undlade at give konkrete svar på konkrete spørgsmål ved at gentage det samme undvigende svar i en uendelighed. Lad dig ikke køre træt – hold fast i dine spørgsmål til du får dine svar.
God valgkamp – må de ærlige vinde!
Leif Jeberg
Sunde demokratiske stopklodser er blevet sat ud af kraft i projekt Shoppingcenter! v/ Marie Hjort, Stege
I Sydsjællands Tidende den 17. april er borgmesteren citeret for at sige:
”Som jeg har sagt fra starten, at hvis nogen vil ofre 400-500 millioner, så skal vi i hvert fald afprøve det, uden at jeg har sagt om jeg er for eller imod”.
Med mindre at borgmesteren er stærkt fejlciteret, så er det et dybt bekymrende citat. Mener holdkaptajnen, at folk eller firmaer, som har tilpas mange penge kan bestemme politikken for vores fælles fremtid i kommunen? Burde borgmesterens (og politikernes!) holdning ikke komme før investorens?
Sunde demokratiske stopklodser er blevet sat ud af kraft i dette projekt – borgerne og detailhandlen er ikke hørt, og politikerne har ikke reageret selv om der ligger en del fine rapporter som forklarer at centret vil tage omsætningen fra Vordingborg By´s egne butikker.
Først hed det sig, at et center skulle tage handlen fra Stege og Præstø, nu gøres der meget ud af at sige at vi står sammen mod nabokommunerne.
Det er bare ikke dét emperien viser der vil ske og man har vist også misset at centerudviklerens erklærede mål er at udradere nærliggende butikker for så til sidst at få lavpris butikker i sine omgivelser – HVIS der er kunder til overs:
Man bør i det hele taget læse rapporter som f.eks. Erhvervsministeriets store datailhandelsanalyse af hvad som sker når man laver bynære centre og drage objektive og uvildige konklusioner selv. Har politikerne ikke tid til det, synes jeg blot vi skal afholde os fra risikofyldte ”afprøvninger”.
Læs datailhandelsanalysens resultat her…
Man bør også se på hvem man har med at gøre her. Man kan f.eks. læse og lære af den dialog som foregår mellem Hillerød Kommunes byplanlæggere på den ene side og Goldschmidt, som har slået sig sammen med ICP, på den anden side – hvor Hillerød Kommune trues til at de skal acceptere et center som vil betyde døden for lokale butikker:
Læs om konflikten mellem Hillerød Kommune og Goldschmidt her…
Hele dialogen er i øvrigt, på demokratisk vis, tilgængelig på Hillerød Kommunes hjemmeside. Heraf kan man læse at kommunen er gået grundigt ind i, at de slet ikke er blevet fodret med de rigtige informationer fra ICP´s og Goldschmidts side.
Meget tyder på at vi heller ikke er – og heller ikke bliver det, hvis holdningen er at investoren står over kommunen.
Når nogen vil ”ofre” så meget for os, ”så skal vi i hvert fald afprøve det”!! Det er da det mindste vi kan gøre…..og dette er ”sidste chance” vi får for at få et ”attraktivt handelscenter”.
Det kan være borgmesteren ikke véd det, men det lyder da bestemt som om han er for!
Spørgsmålet er for hvad?
Marie Hjort, Stege
“Bycenter hænger i tynd tråd – firma vil genforhandle” skriver Sydsjællands Tidende i dag den 17. april
Sydsjællands Tidende (ST) kan i dag oplyse, at Vordingborg Kommunes borgmester er indstillet på, at skulle forhandle med investor om opførelse af et Shoppingcenter i Vordingborg by.
Borgmesteren er citeret for sin holdning til et Shoppingcenter:
“Personligt ser jeg det som en ny udfordring. Min indgangsvinkel til det her er at Vordingborg er en by der taber markedsandele til andre byer udenfor kommunen, fordi kunderne vælger at handle andre steder. Det her er en sidste chance for at give borgerne et tilbud om et attraktivt handelscenter, siger han og understreger at det er noget der vil ske længe efter han selv er holdt op som borgmester.
Som jeg har sagt fra starten, at hvis nogen vil ofre 4-500 millioner, så skal vi i hvert fald afprøve det, uden at jeg har sagt, om jeg er for eller i mod, siger han.”
Og videre hedder det i ST:
“Men jeg kan ikke sige hvad det er de vil, for vi har ikke forhandlet med dem, siger han og gør klart at politikerne nu skal tage stilling til om de er interesserede i at gå ind i forhandlinger – i givet fald med alle tre virksomheder – men at han ikke selv har taget stilling på nuværende tidspunkt.”
Det sidste, om at forhandle med alle tre deltagere i udbudsforretningen, tyder på, at advokaterne har afgivet deres svar om mulighederne for at forhandle efter afgivelse af tilbud, idet EU-udbudsdirektiverne foreskriver, at alle tilbudsgivere skal stilles lige. Se Vogternes tidligere indlæg desangående her.
Men hvad mener denne borgmester egentlig? På den ene side mener han, at der skal optages forhandlinger med investorerne og på den anden side har han ikke taget stilling endnu?
Borgmesteren har tidligere oplyst, at han vil tage stilling til et Shoppingcenter, når udbudsforretningen er gennemført. Nu er udbudsforretningen gennemført og ingen kvalificerede tilbud er modtaget.
Nu vil borgmesteren åbenbart optage forhandlinger med investorerne på trods af tidligere løfter om at standse undersøgelsen her, og tage stilling.
Ja, ikke nok med det, han siger:
“…hvis nogen vil ofre 4-500 millioner, så skal vi i hvert fald afprøve det…”.
Sig mig en gang, hr borgmester, er Vordingborg Kommune blot et eksperiment for dig?
Undersøgelsen er slut, hr borgmester. Vi er borgere og ikke rotter, som medvirker i et politiske eksperiment!
At forhandle med investorerne er ikke at “undersøge” – det er et yderligere skridt på vejen mod opførelsen at Shoppingcentret.
Du og de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der støtter dig i at indlede forhandlinger med investorerne, begår løftebrud.
Jeg håber virkelig, at der er så mange anstændige politikere tilbage i kommunalbestyrelsen, at dette projekt kan lukkes nu? Lad os ikke miste den sidste rest af respekt for vores kommunes politiske ledelse?
Leif Jeberg
De Radikale melder klart ud – Nej til et butikscenter…
Vogterne glæder sig over, at Radikale Venstre i Sjællandske siger klart nej til et butikscenter og Vordingborg by!
Det tog lidt tid, men bedre sent end aldrig.
Nu må vi jo se, om de andre partier er ligeså konsekvente som de Radikale. Politikerne har jo lovet at tage stilling til Shoppingcentret såsnart investorerne har talt, og det har de nu, nemlig at ingen har afgivet et tilbud, der opfylder tildelingskriterierne.
Men de andre partier vil åbenbart ikke holde deres løfter, for nu vil man afholde nye og stor udgifter til advokater for at se, om det er muligt at bøje reglerne, så man kan forhandle med en af tilbudsgiverne?
Det politiske univers er ufatteligt – her hersker tilsyneladende helt andre værdier end hos borgerne?
Leif Jeberg
Ingen tilbud modtaget på et Shoppingcenter i Vordingborg by, men politikerne fortsætter med at bruge skatteydernes penge på projektet..?
Udbudsforretningen om et Shoppingcenter er afsluttet og kommunen har ikke modtaget kvalificerede tilbud.
To af de inviterede tilbudsgivere har ikke afgivet tilbud og den tredie har efter forlydender afgivet et “forhandlingstilbud”, hvad det så end er for en størrelse?
Kommunen har ikke oplyst, hvilken af tilbudsgiverne der har afgivet “forhandlingstilbuddet”, men fra pålidelige kilder kan Vogterne afsløre, at der er tale om M. Goldschmidt Ejendomme A/S, København K. med underrådgiver Arkitektfirmaet Mangor & Nagel, København N. og Moe & Brødsgaard, Rådgivende Ingeniører, Vordingborg.
Goldschmidts såkaldte “forhandlingstilbud” opfylder ikke tildelingskriterierne i tilbudsgrundlaget. Kommunen har derfor sendt “forhandlingstilbuddet” til advokat for en vurdering af, hvilke muligheder kommunen har for at indgå i en forhandling med Goldschmidt.
Det vil undre Vogterne meget, hvis advokatfirmaet melder tilbage til kommunen, at forhandlinger med Goldschmidt kan iværksættes? EU-udbudsdirektiverne tillader som hovedregel ikke, at der må forhandles med en tilbudsgiver efter at tilbud er afgivet.
Politikerne har på nær få undtagelser oplyst til Vogterne, at de ikke vil tage stilling til et Shoppingcenter før de har modtaget tilbud fra de tre investorgrupper. Nu kan politikerne altså konstatere, at der ikke er modtaget tilbud, som opfylder kravene specificeret i tilbudsgrundlaget, så Vogterne står totalt uforstående over for, hvad politikerne nu har gang i?
Hvor længe vil kommunalbestyrelsen lade denne komedie fortsætte for skatteydernes penge. Indtil nu må denne “undersøgelse” have kostet os borgere mindst 1 mio kr, og nu afholder kommunen yderligere udgifter til advokater med typiske timehonorar af størrelsesordenen kr 2.500 plus moms.
Vogterne har tidligere påpeget, at politikerne – som de siger – ikke er i færd med at undersøge mulighederne for etablering af et Shoppingcenter, men at de har igangsat selve projektet ved beslutningen om gennemførelse af udbudsforretningen. Nu har politikerne fået syn for sagen – ingen tilbud er modtaget.
Kære politikere, hvad har I gang i?
Vil I med vold og magt have dette Shoppingcenter, siden I fortsætter med at afholde udgifter til projektet på trods af, at udbudsforretningen er gennemført uden modtagelse af tilbud, som opfylder tildelingskriterierne?
Hvor længe vil I blive ved med at poste skattekroner i denne såkaldte “undersøgelse”?
Hvor længe vil I holde os borgere for nar for vores egne penge?
Leif Jeberg
Flot arrangeret borgermøde om kommuneplan 2013 – et hyggeligt møde med politikerne. Men var det et høringsmøde?
Ingen tvivl om, at kommunen har udført et stort arbejde med at arrangere borgermødet den 8. april. Det var et professionelt opsat stormøde med fine temastande og illustrationer og en god styring af mødeforløbet.
Det var et møde, hvor udvalgte politikere orienterede om planens indhold og hvor borgerne kunne give udtryk for deres synspunkter fordelt på planens temaer.
Men var det et høringsmøde? Arrangørerne vil naturligvis svare ja. Vogterne mener ikke, det var et høringsmøde, men nærmere et informationsmøde, hvor politikerne fik lejlighed til at “sælge” deres politiske synspunkter, og hvor engagerede borgerne kunne komme i dialog med politikerne.
Der findes næppe en autoriseret definition af et “høringsmøde”, men jeg oplevede kun et par situationer, hvor debatten tog direkte afsæt i konkrete punkter i kommuneplanen. Det var en gennemgående observation, at de fremmødte borgere ikke havde haft tid til at sætte sig ind den digitale kommuneplan. Min observation var, at det var engagerede borgere, som gik i clinch med politikerne om forhold, de havde med i bagagen som netop borgere, der er engageret i deres lokalsamfund – kommuneplan eller ej.
I den forstand kan man sige, at dette møde kunne være afholdt på et hvilket som helst tidspunkt, og bedst ville det have været, hvis det var blevet afholdt før kommuneplanen var udarbejdet til det stade, den har nu – for så ville borgerne have haft mulighed for at registrere, om deres synspunkter var kommet med i planen eller ej?
Præstø-modellen
Her vil jeg gerne pege på den model, kommunen har taget i brug her i Præstø i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan for Præstø midtby. Lokalplanprojektet har Vogterne tidligere rost kommunen for. I dette projekt bliver borgerne involveret før politikerne bringes i spil, og her forløber samarbejdet med plansekretariatet fortræffeligt.
Denne Præstø-model for inddragelse af borgerne vil vi gerne anbefale, at kommunen adoptere som en norm for projekter, der på gennemgribende vis vil forandre borgernes hverdag. Der er ingen tvivl om, at Præstø-modellen er vanskeligere og mere tidskrævende for kommunen at arbejde med, og ikke mindst vil det, at inddrage borgerne i vigtige spørgsmål før politikerne bringes i spil, kræve et vist opgør med politisk sædvane. Men hvis kommunen virkelig ønsker, at deres beslutninger skal forankres solidt hos borgerne, vil det være “besværet” værd.
Den digitale kommuneplan mangler versionsstyring
På mødet brugte borgmesteren i sin indledning megen tid på at rose kommunen for at have udarbejdet en digital kommuneplan, og det er da meget sødt, at borgmesteren er stolt af at være med på den digitale arena, men ærlig talt, det er altså bare et banalt web-projekt!
Borgmesteren burde i stedet have oplyst os borgere, om hvordan vi borgere skal kunne følge med i kommunes planrevisioner.
Den digitale udgave er et fremragende værktøj, som borgmesteren osse fremhævede, til opslag og søgninger, og det er et værktøj som er optimeret til planlæggernes planarbejde.
Men som planen er opbygget nu, vil det ikke være muligt for borgerne at følge revisionen af planens enkelte elementer, idet den digitale plan ikke indeholder revisionsoplysninger. I alt planlægningsarbejde er det god standard, at planelementer skal markeres med minimum et versionsnr og en revisionsdato, og god planskik anbefaler tillige, at det skal være muligt at følge ændringshistorikken, således at et planelement kan sammenlignes før og efter, en revision er gennemført.
Som den digitale plan fremtræder nu, er borgerne de facto afskåret fra at overvåge, når der sker ændringer i planen – dertil er planen for omfangsrig og kompleks. Og jeg vil vove at påstå, at politikerne er lige så dårligt stillet som os borgere!
Tillige lider den digitale plan af mangel på et helt overordnet indeks eller en indholdsfortegnelse, som i øvrigt også er et lovkrav.
Anbefalinger
Vogterne anbefaler, at kommunen:
- indfører Præstø-modellen generelt i kommunen, når større og gennemgribende projekter skal iværksættes,
- forsyner planen med revisionsmarkeringer på hver enkel webside indeholdende et versionsnr og en revisionsdato,
- gør historikken tilgængelig, således at det bliver muligt for borgerne at følge de enkelte websiders ændringer, og
- danner et overordnet indeks eller en indholdsfortegnelse, som gør det muligt for borgene at danne sig et billede af planen i sin helhed.
Leif Jeberg
Pressemeddelelse: 10 spørgsmål til medlemmerne af kommunalbestyrelsen vedr indkaldelsen til borgermøde om kommuneplan 2013 den 8. april 2013
Er Vordingborg Kommunes politik for nærdemokrati og borgerinddragelse varm luft?
vordingborgpolitikernes-vogter.dk har fået mange henvendelser i forbindelse med kommunens høringsproces vedrørende Kommuneplan 2013. Henvendelserne udtrykker alle stor undren over, at kommunen har et så stort hastværk med at arrangere det første borgermøde allerede den 8. april, at hverken lokalråd eller borgerne levnes tid til en kvalificeret forberedelse til mødet.
Vogterne har forsøgt at få en forklaring på dette hastværk, men hverken politikere eller forvaltning har ønsket at give borgerne en forklaring?
Vogterne har specielt ønsket at høre politikerne, om hvorfor lokalrådene ikke er blevet involveret i planlægning af høringsprocessen. Også her mødes vi med tavshed.
Det kan derfor ikke undre politikerne, at Vogterne har fået den opfattelse, at kommunens politik for nærdemokrati og borgerinddragelse er varm luft.
Læs spørgsmålene til politikerne i pressemeddelelsen her…
Allan Huglstad, Vordingborg, og Leif Jeberg, Præstø
Vordingborg Politikernes Vogter
Grimt demokrati når Politikerne ikke lytter til borgerne v/ Bent Andersen, Præstø Lokalråd
I Vordingborg kommune har der i lang tid været læserbreve fra mange personer, mest mod noget byrådspolitikerne gør eller ikke gør, og det er jo meget forståeligt, set med borgernes øjne.
Den forskellighed kommer jo også til udtryk i, at der er forskellige partier med mange forskellige holdninger til næsten alt. Denne forskellighed eller egoisme er jo til stor skade for demokratiet, noget som også kommer til udtryk i andre dele af befolkningen.
Hvorfor er der så mange skilsmisser? Jo, ingen skal komme at bestemme over mig, og denne holdning er også fremherskende hos politikerne. Det er jo sjældent at sund fornuft er et fremherskende kendetegn for politikerne. Det er jo også sjældent at politikerne hører efter om befolkningen har det godt, eller om der er noget, som kunne gøres anderledes. Nej, det er som regel politikerne, som skaber problemerne – se på svarene politikerne kommer med og deres baggrund for at svare på tingene.
F.eks. om ønsker eller problemer i Præstø. Mange af politikerne har aldrig været i byen og så svarer de alligevel på noget desangående. I stedet for at erkende at de ikke kender nok til området eller at komme til byen. Lokalrådet vil gerne hjælpe politikerne rundt i byen og måske også komme med forslag til løsninger på ønskerne eller problemerne.
Alle ønsker er jo ikke altid problemer, men kan nemt blive til det, når politikerne eller administrationen ikke fremstiller ønskerne ens.
Venlig hilsen fra en dansk demokrat
Kære politikere, hvor er I dygtige;)
Som det er vore læsere bekendt, er Vogterne meget kritiske over for kommunens mangelfulde kommunikation til borgerne om gennemførelse af betydningsfulde projekter, og ikke mindst vores udelukkelse fra at blive involveret i processerne – og det på trods af vores gentagne tilbud om deltagelse?
Senest har vi kritiseret kommunen for, at indkalde til et borgermøde den 8. april her i Præsø midt i Påskeferien, og at det har været nærmest umuligt at få noget at vide om dette møde. Vi har kritiseret, at vi ikke gives mulighed for at forberede os ordentligt til dette vigtige møde, endsige givet lokalrådene mulighed for at involvere borgerne?
Og nu føjer kommunen spot til skade.
En Præstø borger har netop oplyst mig, at han har sendt et spørgsmål til Plan og Miljøsekretariatet vedr Kommunalplan 2013 og har modtaget dette svar:
“Holder Påskeferie og er tilbage igen torsdag den 11. april.“
På trods af ferien vil borgerne engagerer sig i høringsprocessen og forberede sig godt, kommunen kalder til borgermøde den 8. april, men holder ferieluket til den 11. april.
Sådan forhindres borgernes mødeforberedelse.
Dygtig gjort, kære politikere!
Leif Jeberg
Refleksioner over et skifte til et provinsliv fra et storbyliv – Er den lokale demokratimodel truet?
Jeg flyttede til Præstø for snart 4 1/2 år siden med det mål at nedtrappe mine professionelle aktiviteter.
Sejle og nyde gode venners lag og nyde det dejlige Præstø med havnen og den smukke fjord. Jeg kommer fra Frederiksberg og har levet et byliv stort set uberørt af lokalpolitiske disponeringer – ja ikke en gang folketingets gøren og laden har berørt mit liv særligt meget. Problemerne har været af typen – stigende brændstofudgifter, masser af friværdi i fast ejendom, som pludselig forsvandt, utroligt bureaukrati som besværliggjorde det at drive virksomhed, og meget meget mere. Men alligevel var det ikke problemer, som berørte mig særligt personligt – man tilpassede sig og løste problemerne professionelt.
Men så flytter man til et lokalsamfund, og så skal jeg lige love for, at ens liv bliver vendt på hovedet. På Frederiksberg tog jeg bilen, når der skulle handles ind. Her i Præstø har jeg stor set alle butikker i gåafstand, men tro mig, jeg bruger mere end dobbelt så megen tid til mine indkøb som i storbyen- og jeg nyder det. Og hvorfor, jo, jeg møder så mange dejlige mennesker, som man lige skal snakke med, og turen er fri for larm, og fyldt med natur – tænke sig, at en indkøbstur samtidig giver udsigt til fjorden. Hvor er man privilegeret, når man sammenligner med Frederiksberg med dens larm, sure mennesker og dårlige luft – og store og grimme bygninger.
Og så har jeg Dagli’Brugsen i Uglediget – 6 km fra Præstø. In the middle of nowhere i et lille vejkryds omgivet af marker og kaldende haner møder jeg de dejligste brugsmedarbejdere, som giver mig en kærlig modtagelse. Og her har de en ostekælder med de lækreste oste og kvalitetspølser og vinkælder har de osse, og sommerfester, vinsmagning og en generalforsamling, som bliver overtegnet, hvis man ikke tilmelder sig i tide, for der kan kun være ca 130 deltagere – og det kommer der.
Nu spørger du nok. kære læser, hvorfor pokker sidder jeg her og flipper ud på min blog, hvad har det med Vogternes mission at gøre?
Jo, det kommer nu. Mit budskab er, at når man flytter til et lokalsamfund, kommer man ubehagelig tæt på de politiske beslutninger i kommunalbestyrelsen. Resultatet af den politiske proces kan du se lige uden for din dør. Politikerne kan fra den ene dag til den anden med et pennestrøg ændre på forudsætningerne for det lokalsamfund, som du holder af. Og når de gør det uden at involvere dig, eller uden at lytte til dig, så kan du enten resignere eller gøre noget ved sagen.
Jeg har gjort det sidste med denne blog og min FB-side. For godt 2 måneder siden skrev jeg mit livs første læserbrev, og nu er det min mission, at jeg vil bringe vores politikere til at forstå, at vi ikke vil finde os i at blive ignoreret og behandlet som børn, når store beslutninger, som kan ændre på vores liv, skal planlægges og gennemføres.
Den proces har jeg nu sat i søen og den bliver ikke stoppet.
Men mit engagement i den lokalpolitiske proces, har osse givet mig en lille indsigt i de lokalpolitiske vilkår, som bekymrer mig meget, og denne bekymring er den egentlige årsag til, at jeg giver jer læsere en lille status på mit liv her i Præstø.
Det bekymrer mig meget, at jeg kan se, at Danmarks lokale demokratimodel er under så meget pres, at jeg forudser et sammenbrud på længere sigt.
Prøv at reflektere lidt over disse kendsgerninger:
- En undersøgelse viser, at en politiker skal forholde sig til ca 500 siders materiale i gennemsnit ved hvert kommunalbestyrelsesmøde
- Lokalpolitikere er ulønnede og typisk med et fuldtidsarbejde ved siden af den politiske virksomhed
- En lokalpolitiker har ingen sekretærbistand til sagsforberedelse, som partierne i folketinget har
- Vi ser et stigende antal embedsmænd pr lokalpolitiker
- Vi ser et stigende antal sager pr politiker
Det er ikke vanskeligt at se, at vor demokratiske model er under en – omend langsom – men ikke desto mindre katastrofal forandring. Flere sager og flere embedsmænd til færre og overbelastede politikere fører ganske enkelt til en teknokratisk styreform. Det bliver embedsmændene, der overtager styringen af vores politikere gennem deres sagsforberedelse – politikerne har ikke en jordisk chance for at give højtuddannede embedsmænd det kvalificerede modspil, som den demokratiske model forudsætter?
Se dette bekymrer mig, for jeg kan ikke se nogen let løsning på dette problem. Men en løsning skal findes, men hvilken?
Nu sidder du nok, kære læser, og tænker, at jeg jo ikke gør det lettere for politikerne, når jeg sådan bider dem i haserne, og nej, det gør jeg ikke.
Men måske kan jeg og andre aktive borgere være med til at sætte dette demokratiproblem på dagsordenen, så overvejelser om løsninger kan bringes i spil på den politiske arena?
Blot lidt refleksioner en sen aftentime over et skifte fra by til land.
Leif Jeberg
Er dét en kommuneplan? v/ Marie Hjort, Stege
Helt tilfældigt ser jeg at vi er i gang med en høringsperiode om en ny kommuneplan og efter at PCén fik en kogevask gik det bedre og planen blev endelig fundet og læst. Min konklusion er, at vi er kommet endnu længere ud nu, vi læner os ud over afgrunden mod total manglende demokrati. Hver side er en hån mod til den demokratiske proces vi havde om kommuneplanen.
Der er rettet helt som man lyster – og ikke mindst, uden at man gør opmærksom på, at her er teksten en helt anden end sidst vi satte os ind i planen. Der bliver desuden strøet lidt rundt med hoteller, erhvervsområder, perspektivområder som nok er blanco checks. Hvis man så i det mindste havde gjort det på dén måde, at man beskrev konsekvenserne af planen så borgerne kunne reagere på det i høringen kunne jeg nok leve med det. Derfor er jeg også allermest sur over miljøvurderingen.
Det er meningen at man laver miljøvurderingen før eller sideløbende med planerne og ud fra resultatet af miljøvurderingen finder man ud af hvordan, og om, man vil planlægge i et område. Her er man gået den anden vej og planlagt som man lyster og så smidt en mildest talt sjofel miljøvurdering ind som nødvendigt onde.
Der er helt faste og præcise punkter man skal undersøge når man laver en lovpligtig miljøvurdering, undersøgelser, beskrivelser og vurderinger. De punkter er også med som overskrifter, men under hvert punkt har man brugt teksten på at skrive hvad der menes med punktet. Nogle steder er man gået lidt videre og har afsløret, at man godt véd man skal skrive noget konkret og fornuftigt og undersøge nogle ting, men henlægger opgaven til den senere lokalplanlægning.
Det er selvfølgelig ikke lovligt at gøre sådan og efterhånden er der også en håndfuld sager fra Naturklagenævnet om netop den fremgangsmåde. En klar strategi for Vordingborg Kommune kunne være, at jo mindre man skriver jo mindre opdager borgerne og politikerne. En klar strategi kunne også være, at hvis bare man får nævnt planmuligheden i kommuneplanen, så kan man senere bruge det til at legitimere hvad som helst.
Når planen konkretiseres senere i et eller andet monster, udviklet af en investor, og vi alle får at vide at det har vi jo selv valgt med henvisning til en hovedplan, så er det jo for sent at opdage de egentlige problemer og især at tage konsekvensen af dem. Så arbejdes der udelukkende FOR planen.
Det så vi jo tydeligt med Kostervig. Vindmølleplanen bandt selv om man i lokalplanlægningen finder ud af at der på grund af miljøet slet ikke burde være vindmøller i Kostervig. Det var borgmesteren himself ude og holde buldertale til politikerne om, dét at de var forpligtet af en allerede vedtaget tidligere plan (se evt. indlæg: vælgerne eller vindmølleplanen).
Selv skrev jeg til naturafdelingen før planen om Kostervig møllerne rullede, om de var klar over at den bredøret flagermus ville gøre, at de aldrig ville komme igennem med en konsekvens- og miljøvurdering. Jeg sendte endda en fin rapport som beviste problemet – mine skrivelser til forvaltningen resulterede i en bandlysning af min besværlige person. Der blev sendt en mail ud til afdelingerne om at man ikke måtte svare på lige præcis mine henvendelser til kommunen.
Selv så jeg det faktisk som en service til kommunen, de kunne have sparet 2 års arbejde og noget der ligner en million skattekroner. Og de kunne have sparet en investor for noget lignende.
Planen er på alle måder udtryk for en kultur – borgerne er et besværligt onde. Spørgsmålet er hvem som er kulturbærende i kommunen. Man sniger noget ind i en overordnet plan, siger at det er så overordnet, at man ikke kan vurdere miljøkonsekvenserne eller andre konsekvenser, og når så kommune eller en investor får lyst til at lave det, jamen så har vi jo selv valgt det!
Det husker vi jo nok og ellers husker borgmesteren os på det. Det giver ultimativ frihed til forvaltningsleddet som så nemt kan tilgodese de politiske vinde der måtte herske til hver en tid. Det giver moment, hurtige udviklingsmuligheder, blanco checks til investorer og konsekvenser som først ligger i næste forvaltningsperiode. En win-win situation for alle i systemet.
Selvom jeg vælger at tro at politikerne ikke er ”med-ydere” til strategien blot passive ”med-nydere”. Ja, og naturen og borgerne vil jeg selvsagt regne helt uden for systemet. Så meget udenfor, at forvaltningsdirektørene bliver tydeligt irriteret når man blander sig.
Jeg husker et vindmøllemøde hvor een af dem tordnede for planen og blev irriteret over borgernes modvilje. Senest så jeg det da en forvaltningsdirektør, via medierne forsøgte at presse en statslig styrelse til at omgå aktindsigtsloven og dermed holde mig som borger uinformeret om officielle dokumenter i sagen.
Derpå bad jeg om aktindsigt i hvorfor de ikke mener jeg har aktindsigt – jeg fik et svar om at sådan plejer vi at gøre. Og da jeg gjorde opmærksom på at det var ulovligt og henviste til en tidligere dom kommunen havde fået på den forkerte fremgangsmåde ja, gæt selv så var svaret at forvaltningen ikke vil svare.
Meget morsomt sendte de dog et notat om hvordan deres procedure til at svare borgeren er. Den overholdt de så netop ikke. Jeg gætter på at vores indsigelser til kommuneplanen ”ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen” – det skal endelig ikke afholde nogen fra at forsøge at fastholde demokratisk indflydelse sådan som man har det i normale kommuner. En dag virker det måske.
Jeg føler at det passer når en politiker antyder at vi nærmere os en bananstat.
Marie Hjort, Stege
Kurt Johansen (S) kan ikke lide, at Vogterne kalder kommunens behandling af borgerne i Præstø for sjofel og arrogant – få svaret på hvorfor vi bruger disse vendinger?
Du synes ikke om, at jeg anvender begreber som arrogance og sjofel om politikernes behandling af os borgere i kommunen – i det aktuelle tilfælde os i Præstø.
Du er måske overrasket over, at jeg faktisk heller ikke kan lide disse ord?
Jeg er bonde født og kvajet opdraget, fortalte min mor mig tit og ofte, og vi bønder ser ingen anledning til at skjule, at en spade er en spade, hvis vi ikke bliver behandlet med respekt eller snarere bliver udsat for manipulation.
Men lad os først lige se, hvad Den Danske Ordbog siger om begrebet “at sjofle”. Ordbogen skriver: “behandle uretfærdigt eller skødesløst; forsømme groft; tiltale uanstændigt“!
Og sådan føler mange i Præstø sig behandlet af kommunen!
Lad mig erindre dig om kommunes håndtering af sagen vedrørende etablering af den famøse Bålhytte i sivskoven ved Frederiksminde i Præstø i det herrens år 2011.
I denne sag kortsluttede politikerne og embedsmændene den demokratiske proces på det groveste.
Her er forløbet i korthed:
- Kommunen ønsker at etablere en stor bålhytte midt i den naturskønne sivskov ved Frederiksminde med et rigt fugleliv. Her skulle der holdes grillfester og kanosejlere i massevis skulle kunne lægge til i sivene ved hytten.
- Miljøministeriet, Naturstyrelsen, tillader den d. 18. februar 2011, at bålhytten kan opsættes inden for strandbeskyttelseslinjen.
- Klagefristen vedrørende Naturstyrelsen afgørelse er 4 uger, men vi i Præstø bliver ikke orienteret om dette? De eneste der orienteres om denne sag, er disse organisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg Kommune selv, Dansk Botanisk Forening, Sydsjællands Museum, Friluftsrådet Storstrøm?
- Sivskoven er fredet område, så etablering af bålhytten kræver dispensation fra Fredningsnævnet. Denne får kommunen den 28. marts 2011 med en klagefrist på 4 uger, men vi i Præstø bliver ikke orienteret om dette? Orientering sendes alene til: Naturstyrelsen Storstrøm, Nykøbing F, Naturstyrelsen, København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, København Ø, Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg. Vordingborg kommune, Dansk Ornitologisk Forening, Gedser, Friluftsrådet, Edith Marie Rosenmeier og Niels Brixvold!
- Projektet kræver en dispensation fra byplanvedtægten og nabohøring. Høringen igangsættes midt i sommerferien den 14. juli 2011!
- Indsigelsesfristen sættes til senest den 8. august 2011 – altså inden sommerferien er afsluttet!
Dette er beskrivelsen af et procesforløb, som i den grad kan siges at sjofle borgerne i Præstø og et arrogant forsøg på at manipulere et projekt igennem, som flertallet af Præstøs borgere ikke ønskede.
Kommunen og dens embedsmænd sendte projektet i høring midt i sommerferien med en høringsfrist, der sluttede inden sommerferieperioden var forbi.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Kommunen indhentede en række dispensationer og afgørelser, som vi i Præstø aldrig blev orienteret om.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Kommunen undlod at orienteret os i Præstø om, at de forskellige afgørelser og dispensationer havde klage- og indsigelsesfrister, som vi i Præstø aldrig blev orienteret om.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Når vi borgere overhovedet fik adgang til disse oplysninger, skyldes det alene, at den gode Præstøborger, John Kreiner, krævede aktindsigt i kommunens sagsbehandling.
Hvad kalder du det for, Kurt?
Kan du finde en bedre karakteristik af denne proces end en arrogant og sjofel behandling af borgerne i Præstø, så hører jeg gerne fra dig?
Leif Jeberg
Kurt Johansen (S) svarer Vogterne vedr Kommunens indkaldelse til borgermødet den 8. april 2013!
Her er hvad jeg har brygget sammen som svar på din mail:
Helt overordnet har vi politikere et problem når borgere ikke føler de bliver hørt, orienteret, eller ikke føler sig inddraget i beslutningeprocesser – som bl.a. den konkrete sag om offentliggørelsen af borgermødet den 8. april i Præstø-Hallen, om Kommuneplan 2013-2025 (- og tag så det fra den humoristiske side, at der i en annonce står at der er: “fri entré”)
Når der er postulater om arrogance over for borgerne, undergravende demokratiproces og sjofel behandling af borgerne – må jeg stå af, og tage afstand fra slige.
Virkeligheden er nok nærmere, at vi ikke er gode nok til at inddrage og informere! Jeg har tidligere taget det op, og vil foreslå Udvalget for økonomi, planlægning og udvikling, tager en drøftelse af problematikken. Jeg kunne her forestille mig at vores dygtige kommunikationfolk blev inddraget i hvordan man informere og og er mere præcise i hvad der bliver formidlet ud – og i tide…
Jeg er ikke enig i at påskeferien forhindre interesserede i at finde frem til relevante materiale – al den stund, at det kan findes på kommunens hjemmeside under Forslag til Kommuneplanen. Når det er sagt, har jeg hørt fra borgere, at der har haft problemer med at finde rundt på hjemmesiden. Det må der gøres noget ved.
- Tidsplanen er følgende:
- Kommuneplanen blev sendt i høring den 14. april
- Borgermøde i Præstø-Hallen den 8. april
- Høringsperiode frem til den 5. juni
Med venlig hilsen
Kurt Johansen (A)
Lindevej 17
Præstø
Bo Manderup (V) svarer Vogterne vedr Kommunens indkaldelse til borgermødet den 8. april 2013!
Jer er enig med jer i, at der burde være en længere frist for indkaldelse af et sådant møde.
Som sagt, så stiller jeg mig gerne til rådighed for en forudgående drøftelse af kommuneplanen og mødernes indhold.
Forslaget til ny kommuneplan er just blevet vedtaget af kommunalbestyrelsen på sit møde den 14.marts. Nu er planen sendt i høring, indtil den 5. juni. I den forbindelse er der fastsat en række borgermøder om planen, herunder det møde, du refererer til i din mail.
Jeg håber, at vi kan få et godt møde. Der er planlagt i alt tre møder. Udover den 8. april, er der møde den 18. april og 30. maj.
Jeg vil opfordre til, at lokalrådet tager en god drøftelse inden disse møder. Jeg stiller mig gerne til rådighed.
Det er tanken, at møderne får følgende form:
- Mødet starter og slutter med en fælles præsentation/opsamling. Resten af mødet foregår ved dialog ved 9 temaborde i 3 runder (á 25 minutter+ 5 minutter til skift).
- Hver runde starter med et 5 minutters oplæg ved en politiker (økonomiudvalgsmedlem og/eller udvalgsformand), der fortæller om det aktuelle tema. Mellem hver runde bliver der ringet med en klokke. Dette giver mulighed for at høre om og debattere tre forskellige temaer. Folk kan dog gå rundt ved de enkelte stande/temaborde i det omfang, de har lyst og skifter stand/tema efter lyst.). Der samles op til sidst.
- Under hele arrangementet er der mulighed for løs snak ved lange borde uden for temaerne.
Efter dialogrunderne samler Henrik Holmer op på aftenens debat og minder om høring og hvor man kan se planen (biblioteker, borgerservice, ældrecentre).
Hvert tema vil være repræsenteret af én til flere embedsmænd.
Med venlig hilsen
Bo Manderup
Vordingborg Kommune tager ikke sin egen demokratimodel alvorlig – den er ren sminke på kommunens image…
Kommunen har vedtaget Kommuneplan 2013 og bringer den nu i høring hos borgerne!
Ved et rent tilfælde finder lokalrådet ud af, at Vordingborg Kommune afholder et borgermøde i Præstø Hallen den 8. april 2013? Man skal virkelig lede meget intenst på nettet for at opdage denne indkaldelse. Den er ikke engang med i den seneste nyhedsmail fra kommunen? Vi kan kun finde en lille bitte notits om dette møde på vordingborg.nu? Regner kommunen virkelig med, at kommunes borgere går ind på denne hjemmeside hver dag?
Endnu en gang kan vi her i Præstø konstatere, at kommunen tilsyneladende forsøger at undergrave den lokale demokratiproces ved ikke at informere behørigt om vigtige og endda lovpligtige høringsprocesser.
Endnu en gang kan vi konstatere, at kommunen vælger at igangsætte vigtige initiativer midt i en ferieperiode (Påsken), som i dette tilfælde betyder, at borgerne ikke får den nødvendige tid til at fremfinde relevant materiale samt tid til at sætte sig ordentlig ind i sagen, som både er meget omfattende og for mange borgere kompliceret stof?
Vi husker stadig den sjofle behandling af borgerne Præstø, som kommunen gennemførte 2011 i deres forsøg på at presse en bålhytte ind i den fredede sivskov ved Frederiksminde, og hvor høringsprocessen blev igangsat i sommerferien og sluttede inden sommerferiens afslutning. Havde det ikke været for Bo Manderups (V) indsats i kommunalbestyrelsen, havde Præstø fået spoleret et fredet og meget smukt stykke natur med et rigt fugleliv.
Kommunen praler ved enhver given lejlighed af sin demokratimodel med lokalråd, dialogmøder, mv. Men dette er tilsyneladende ren sminke på kommunens image, når vi kan konstatere, at kommunens ikke en gang orienterer lokalrådene om denne vigtige begivenhed, endsige inddrager disse i planlægningen, således at lokalrådene kan få den nødvendige tid til at engagere borgerne i den demokratiske proces?
Vogterne har spurgt de to Præstø politikere i kommunalbestyrelsen, Kurt Johansen (S) og Bo Manderup (V), om de finder denne orientering af kommunens borgere for fremmende for den demokratiske proces?
Når vi ikke har spurgt andre politikere, skyldes det erfaringerne fra Vogternes seneste politikerhøring, hvor vi jo stort set blev ignoreret.
Vi ser frem til at modtage Kurts og Bos kommentarer til denne sag – for desværre er det blevet til en sag.
Leif Jeberg
Spørgsmål til de 29 byråds medlemmer v/ Klaus Abel, Regions Råds kandidat for Liberal Alliance, Vordingborg
Opfordring til medlemmerne af Vordingborg Byråd
En hilsen til de 29 medlemmer af Vordingborg byråd som i denne uge (11) har modtaget DI`s redegørelse om offentlig-privat samarbejde og udliciterings muligheder som der er i vores kommune. Hvis Vordingborg lagde opgaverne ud i konkurrance på samme niveau som de bedste kommuner, vil kommunen kunne tjene / – eller spare 25.000.000,- kr. Min opfordring og spørgsmål er:
Vil I som ansvarlige byråds medlemmer sætte denne udlicitering igang, og få den administrative medarbejder stab til at optimerer og “trimme” sig selv til, at kommunen får endnu bedre vilkår, når der tales om udlicitering og sætter sig nye mål ift. hvad der er muligt i henhold til loven og gældende regler for udlicitering.
Denne fortjeneste på 25 millioner kr kunne kommunen lægge i en pulje, som skulle bruges til at starte private initiativer op, som f.eks privat børnehave, privat dagpleje, privat skole, privat pleje center – eller beløbet kunne også lægges til i kasse beholdningen. Der er et fakta ark som alle læserne kan se på www.di.dk/kommunefakta, og jeg vil anbefale, at alle vi skatte borgere som ikke sidder i byråddet, er opmærksomme på, hvordan vi kan få mere for vores skatte kroner, ved at holde os orienteret om mulighederne, for at få endnu bedre service og ydelser til glæde for dem som trænger og dem som vil sætte noget igang, der er alt for meget negativ omtale af den service borgerne modtager fra kommune personalet , jeg hører og ser det hver uge i diverse læserbreve m.m.
Vi i Liberal Alliance Vordingborg arbejder hårdt på, at blive en del af en flertals gruppe, som bliver de ansattes ved Vordingborg kommunen nye arbejdsgiver pr 1.1.2014.
Jeg ser frem til at modtage svar fra de implicerede.
Med venlig hilsen
Regions Råds kandidat for Liberal Alliance Vordingborg
Klaus Abel – Fanefjordgade 1152 – 4792 Askeby
Flyt rådhuset til Lindholm v/ Joachim Brix-Hansen, Kalvehave
Hvis et snævert flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune absolut vil have et nyt, dyrt super-rådhus for skatteydernes penge i stedet for at efterisolere/ renovere det nuværende rådhus, så kan de passende flytte rådhuset til Lindholm – kommunens geografiske centrum.
Så kan både politikerne og administrationen fjerne sig endnu mere fra borgerne og virksomhederne, og i tilgift vil de have en enestående flot udsigt til Europas trækfugle og det påtænkte kraftværk ved det naturskønne Kostervig (5 stk. 142 meter høje kæmpevindmøller – betalt af borgerne og virksomhederne via markant højere elpriser/ særafgifter til mølleopstillerne).
Ydermere vil færgeoverfarten til og fra Lindholm fra Kalvehave være ren ”oplevelsesøkonomi” for både kommunens politikere, medarbejdere og besøgende borgere/ virksomheder. Og måske vil Kalvehave og omegn efterfølgende opleve en tiltrængt opblomstring efter den meningsløse skolelukning sidste år. Der er ledige huse nok.
Joachim Brix-Hansen, civiløkonom
Strandvej 6
4771 Kalvehave
Fredensborg Bycenter: Føtex er ikke den eneste: Butikker lukker på stribe!
“Fredensborg Bycenter åbnede for blot halvandet år siden med to supermarkeder, et fitnesscenter og seks butikker. Tilbage er nu kun fitnesscentret, Netto og Nybolig”
Sådan skriver “det grønne område” i oktober 2012!
Vore politikere i kommunen er i færd med, som de kalder det, at undersøge etableringen af et Shoppingcenter i Vordingborg. Deres opfattelse af, hvad en undersøgelse er for en størrelses, kommer til udtryk i gennemførelse af en udbudsforretning, hvor vinderkriteriet er formuleret således: “Det økonomisk mest fordelagtige tilbud” vil få tildelt opgaven?
Det har politikerne indtil videre brugt mindst 1/2 mio kr på – nogen har hvisket mig i øret, at det nok nærmere er en hel mio kr – men de kunne have nøjes med at leje en bus, og kørt en tur til Fredensborg.
Vi borgere har kun at håbe på, at det trods alt viser sig, at der vil være et flertal af ansvarlige politikere tilbage efter valget den 19. november.
Leif Jeberg
Synspunkt: Nye politiske spilleregler, Sjællandske den 21. marts 2013
”So ein Ding…” og Vordingborg v/ John Kreiner, Præstø
So ein Ding müssen wir auch haben – hvis de andre har, så må vi også ha’ én – synes at være mantraet hos nogle politikere i kommunalbestyrelsen i Vordingborg kommune.
Når Næstved og Nykøbing Falster har store butikscentre, så må Vordingborg også ha’ et…
Og skulle de tungnemme borgere ikke kunne forstå det, så får vi bare et institut, der lever af at rådgive om butikscentre, til at udarbejde en rapport, der dokumenterer et behov.
På kommunalbestyrelsesmødet den 14. marts, hvor bl.a. kommunens fremtidig turistpolitik blev behandlet, kom den så igen:
”So ein Ding…”
Kommunen vil satse på, at turismen styrkes og brandes igennem tre ”fyrtårne” i kommunen:
- Møns Klint og det tilhørende Geocenter
- Danmarks Borgcenter
- Oplevelsesmuligheder i naturen og langs kysten.
Områder, der er helt enestående for Vordingborg kommune.
Men det mener venstremanden Asger Diness Andersen ikke er tilstrækkeligt (Sjællandske 19/3). Han mener, at der også skal være plads, hvis en investor eller iværksætter kommer og vil bygge et vandland eller et tivoli et sted i kommunen.
Når Næstved har ”Bonbonland” og Lolland ”Lalandia”, så må Vordingborg kunne svare igen med sit eget tivoli eller vandland…
Og det må være muligt at finde et tivoli-institut, der kan lave en rapport, som dokumenterer behovet.
En vandrutsjebane fra Dronningestolen på Møns Klint og ud i Østersøen, var måske en idé? Det må da kunne tiltrække turister. Eller hvad med en tivoli-bane fra toppen af Gåsetårnet og ud over Borgcentret?
Pyt med naturen – det billige skidt (Citat: Asterix og byplanlæggeren).
Trods en massiv modstand fra borgerne i Præstø, da man i 2009 havde idéer om et storstilet parcelhusbyggeri på Antonihøjen ved indkørslen til Præstø fra Rødeled, så er denne idé atter taget frem af mølposen. Også selv om politikerne den gang besluttede, at i hvert fald den nordlige side af Antonihøjen (mod Nysø og fjorden) skulle friholdes for byggeri.
Men når enhver anden købstad i Danmark har en kønsløs og uinteressant indkørsel, der er plastret til med standardiserede parcelhuse, så skal Præstø naturligvis også have én, synes holdningen at være.
Nu er det heldigvis ”Antonibakken” (hvor den så måtte ligge?), politikerne har besluttet for, mens den smukke indkørsel til Præstø smykkes af ”Antonihøjen”. Så lidt har politikerne sat sig ind i forholdene før en afstemning, at de ikke en gang kender den lokalitet, de stemmer om.
Vi har selv valgt dem, men hvordan har vi dog kunnet være så dumme, at vi har valgt så visionsløse politikere?
Det må vi spørge os selv om, og tænke os bedre om den 19. november.
Vi har valgt politikere, der ikke er i stand til at se, hvordan Vordingborg kommune kan være noget særligt alene ved at udvikle de unikke forhold kommunen i forvejen har.
I stedet lader de nabokommuner og kostbare konsulentfirmaer styre udviklingen, så Vordingborg kommer til at ligne alle andre danske kommuner – og forsvinder i mængden.
Bare fordi „So ein Ding müssen wir auch haben…“
Venlig hilsen
John Kreiner, Præstø
Omtale i Sjællandske den 18. marts 2013 af Vogternes politikerhøring!
Sjællandske omtaler i dag resultatet af Vogternes politikerhøring
Hent omtalen her:
Sjaellandske-omtaler-Vogternes-pressemeddelelse-18-03-13
Brainpower – til V, K og andre v/ Margareta Dahlström, Borre
Jeg tror at vi borgere og politikere må hjælpe hinanden til at forstå og forløse potentialet i “den nye virkelighed”, som ikke stopper ved at vi qua sociale medier kan kritisere som vi lyster. Bloggen hér kommer af nødvendighed. (De fleste af os ville vel hellere bruge tiden på andet, og læne os tilbage og nyde trygheden i en veldrevet og fremsynet kommune. ..)
Den demokratiske krise i Vordingborg Kommune stikker dybere end hos nabokommuner som Køge og Stevns – hvor politikerne eksempelvis kan finde ud af at trække vindmølleplaner tilbage. Men netop dyb krise kan fremtvinge grundlæggende forbedringer.
Borgmesteren styrer
Den typiske beslutningsproces starter med at borgmester og udvalgsformand lægger en linje, som de beder den veluddannede og velaflønnede administration om at arbejde til fordel for. Administrationen parerer ordre, og den gør det godt. Så godt, at den formelle beslutningsproces, afstemningen i byrådet, er…. formalia. Politikernes mulighed for at forstå – og nå at læse – beslutningsgrundlaget og danne selvstændige, velbegrundede meninger er stærkt begrænset – hvilket er dokumenteret bl.a. i en undersøgelse fornylig. Reelt deponerer vi altså vores demokrati hos politikere, som – med de bedste hensigter – ikke forstår nok af hvad de stemmer om.
Jeg tror at dette udløser en “Kejserens Nye Klæder”: Byrådsmedlemmerne skammer sig – og lader som om de forstår – og bygger en mur, i håb om at borgerne ikke kan se deres ynkelige nøgenhed. Og projicerer den egne utilstrækkelighed via en mere eller mindre udtalt irritation og arrogance mod borgere som “blander sig”.
Når en politiker ikke kan forklare nødvendigheden af en beslutning, så er det oftest fordi han/hun ikke forstår det selv.
Brainpower
Udfordringen for de kritiske borgere ligger lige nu i at levere præcis og skarp kritik konstruktivt, så politikerne ikke går endnu mere i forsvar. Udfordringen for politikerne er at forstå, at borgerne i virkeligheden rækker en hjælpende hånd.
Den intelligente udgang er, at borgerne gives mulighed for at bidrage – ved at den nye borgmester forstår at omlægge den politiske procedure således at borgerne kan bidrage i en meget tidlig fase af beslutningsprocessen, ja faktisk allerede i erkendelses- eller problemformuleringsfasen.
Egentlig er det banalt. Det handler dybest set blot om at effektivere udnyttelsen af kommunens samlede brainpower. Samt levere hjælp til politikerne at “stå sig” over for forvaltningen.
Men det kræver en kæmpe kraftanstrengelse. Fordi, når tingene er sandet til gennem lang tid som de er i vores kommune, så er det den perfekte grobund for særinteresser, som forstår at bide sig fast og kæmpe imod. Jeg er bange for, at det er dette, vi dybest set også er oppe imod.
Borgmesteren er altså den vigtigste person. Kan nogen af kandidaterne udfylde rollen? Er nogen af kandidaterne overhovedet indstillet på en forandring? Hvordan finder vi ud af hvem der skal satses på?
Politisk inklusion som mål i sig selv
Der er også en mere dyster begrundelse til at tage lokaldemokratiet alvorligt. Den jødiske politiske filosof Hannah Arendt, hvis analyse af totalitarismens væsen har haft stor indflydelse på senere tænkere, forudsagde at efter totalitarismens første bølge (Hitler, Stalin) vil der komme en anden bølge. (Indimellem kan det føles, som om vi er i starten af denne…) Men pointen er, at Hannah Arendt identificerer dét at folk stilles uden reel politisk indflydelse, “politisk marginalisering” som noget, der for alvor gøder jorden for totalitarisme. Omvendt er reel demokrati og borgerinddragelse den bedste vaccine imod totalitarisme.
Destruktive samfundsformer kommer ikke som lyn fra en klar himmel, forudsætningerne for at de kan bryde ud etableres over lang tid. For øvrigt peger Arendt også på bureaukratisme = embedsmandsvælde som en grundpille i totalitarisme.
Margareta Dahlström, Borre
Pressemeddelse med resultatet af Vogternes høring af politikerne!
Det radikale byrådsmedlem Birgitte Steen Jørgensen (B) undsiger sit partis lokalformand!
“Butikscenter bør ikke bygges”, siger de radikales lokal partiformand Thomas G Bagge til Sjællandske den 14. marts.
Og han fortsætter:
“Vi ønsker liv i Vordingborgs gader. Og et rigt og varieret handelsliv. Derfor bør der ikke bygges et stort butikscenter på Rådhusgrunden. Man risikerer meget vel at spænde ben for den positive udvikling, der kunne være i og omkring Algade, når Borgcentret åbner. Det virker ikke realistisk at tro, at et bycenter på Rådhusgrunden kan trække så mange flere handlende til byen, at det både bliver rentabelt i sig selv og undgår at få dramatiske konsekvenser for de handlende i Algade, samt i kommunens to øvrige centerbyer, Stege og Præstø. En fortætning…”
Thomas G Bagge siger ikke bare nej, men peger konstruktivt på andre gode muligheder for at skabe et forstærket handelsliv i Vordingborg by.
Vogterne har i en mail forholdt Birgitte Steen Jørgensen lokalformandens udmelding, og om hun vil erklære sig enig i et nej til Shoppingcentret?
Birgitte Steen Jørgensen skriver tilbage:
“…Som jeg tidligere har skrevet afventer jeg med at melde ud…”
Vogterne må altså skuffende konstatere, at Birgitte Steen Jørgensen undsiger sit partis stilling til Shoppingcentret.
Leif Jeberg, Præstø
Vordingborg kaserne lukker ikke – stor ros til vordingborgpolitikerne!
Ros skal gives, når det er fortjent!
Selvom vordingborgpolitikernes-vogter.dk ikke lægger skjul på sin kritik af vores lokale politikeres forsøg på at etablere et Shoppingcenter i Vordingborg by, glæder vi os over, at politikerne har stået samlet mod fjenden udadtil i kampen om at bevare kasernen i Vordingborg.
Det skal I have ros for. Jeg er overbevist om, at jeres kraftige bearbejdning af Christiansborgpolitikerne har gjort den forskel, at kasernen bliver, hvor den hører hjemme.
Og selv om jeg absolut ikke har sympati for Hr Holmers politiske ledelse af Vordingborg kommune, skal han alligevel roses, når han for en gang skyld siger noget klogt, og det gør han i dag den 12. marts i Sjællandske:
“…Men når det er sagt (om skuffelsen, red), så er det også nødvendigt at komme videre og arbejde med de udviklingsprojekter, vi har i området…”
Se, det er klog og optimistisk tale, idet jeg naturligvis går ud fra, at Hr Holmer ikke tænker på Shoppingcentre og deslignende, men derimod på udnyttelsen af kommunens mange ildsjæle i den ligeværdige udvikling af kommunens 3 købssteder.
Leif Jeberg
“Helhedsplan” for Vordingborg v/ Bo Brebøl, Langebæk
Kære kommunalbestyrelsesmedlem!
Hermed sender jeg mine kommentarer til forslaget til Helhedsplan for Vordingborg By. De 30 indkomne kommentarer fra organisationer og enkeltpersoner kan ikke læses på kommunens hjemmeside, selvom jeg har foreslået det for 10 dage siden. Kommentarerne skal derimod af Vordingborg kommunes plansekretariat sammenfattes til en såkaldt hvidbog forud for behandlingen på kommunalbestyrelsesmødet om 4 dage.
Jeg finder det væsentligt, at såvel kommunalbestyrelsens medlemmer som alle andre borgere kan orientere sig direkte om alle forslag, der er lagt op til beslutning. Det strider imod gode demokratiske principper at lade administrationen filtrere borgernes synspunkter, inden de præsenteres for politikerne, og da filteret i denne sag har vist sig at være inkompetent såvel med hensyn til aktuelle som historiske data, er det ganske enkelt en katastrofal fremgangsmåde.
Det eneste rigtige vil være en åben beslutningsproces, nøjagtig som i Folketinget, hvor såvel forslag som debat og høringssvar kan læses på den officielle hjemmeside. Det er jo ikke meningen, at Vordingborg.dk skal være en skatteyderbetalt propagandaside for borgmesteren og det til enhver tid siddende flertal.
I konsekvens af ovenstående har jeg også sendt mit høringssvar til en hjemmeside med det noget provokerende navn Vordingborgpolitikernes-vogter.dk, selvom jeg hellere havde ført debatten på Vordingborg kommunes officielle hjemmeside.
Det vil ikke være muligt at behandle forslaget til Helhedsplan forsvarligt inden den 14. marts. En helhedsplan for Vordingborg By skal også understøtte udviklingen i hele Vordingborg kommune. Det fremlagte forslag støtter hverken udviklingen af Vordingborg By eller Vordingborg kommune som helhed, tværtimod. Derfor vil den eneste rigtige beslutning på kommunalbestyrelsesmødet den 14. ds. være at udsætte planen til endelig behandling efter kommunalvalget. Den mellemliggende periode kan så forhåbentlig bruges til en ordentlig debat, som hviler på regulære præmisser.
Med venlig hilsen
Bo Brebøl, cand.agro., HD(O)
Ellebrudgaard
Rødsbjergvej 1
DK-4772 Langebæk
Telefon 55 39 50 11 – Mobil 22 16 07 22
Forslagets baggrund og vision
Forslaget til helhedsplan for Vordingborg by rækker i sin vision 10 år frem til år 2022. Det tilstræber at skabe en by med en tydelig struktur og gode trafikforbindelser med historien og kulturarven som væsentlige elementer, der binder byen sammen. Det er rigtig flot tænkt; men det er en meget kort vision på en utrolig lang historisk baggrund. Desværre er de historiske forudsætninger også på væsentlige punkter misforståede, og nogle af de væsentligste forslag vil – hvis de gennemføres – ikke føre til det ønskede resultat, men derimod fremme en ødelæggelse af Vordingborg by og af dens sammenhæng med resten af den nye store Vordingborg storkommune.
Den manglende forståelse for Vordingborgs historiske udvikling findes fx på planforslagets side 9, hvor kommunens udviklingsstab, som har udarbejdet forslaget, skriver, at ”de karakteristiske herregårdslandskaber med 3 godser omkring byen, vidner om byens storhedstid som kongeby”. Det er ikke rigtigt. Tværtimod. Herregårdene er ca. 500 år yngre end kongebyen. De blev skabt ved Vordingborg Rytterdistrikts udstykning i sidste halvdel af 1770-erne. Det er bestemt nogle smukke landskaber, som vi ud fra andre forudsætninger skal værne om; men når vi skal værne om Vordingborgs historiske rødder som kongeby, skal vi interessere os for bymidten og for hovedfærdselsårerne til og fra byens borg.
Til efteråret 2013 indvies Danmarks Borgcenter på det, vi hidtil har kaldt Ruinterrænet, som i den anledning helt fortjent ændrer navn til Slotsbanken. Det er med udgangspunkt på Slotsbanken og i byens strukturer omkring denne, vi skal have en vision for Vordingborgs udvikling. Algade har gennem århundreder udviklet sig som byens hovedstrøg, der på den ene side førte videre østpå gennem Nyråd mod Møn og på den anden side førte videre til Køng, Hammer og Næstved. Fra Slotsbanken fører Københavnsvej direkte mod nord til det, der senere skulle blive Danmarks kongeby. De strukturer må man ikke ødelægge. Det er der heller ingen grund til.
I den anden ende af Algade har vi jernbanestationen og rutebilstationen. Indtil midten af 1930-erne lå stationen i Masnedsund ved færgelejet. Stationen blev flyttet op til byen, da færgeforbindelsen blev afløst af Masnedsundbroen og Storstrømsbroen. Afviklingen af Sydhavnen som erhvervshavn har haft et noget tilfældigt forløb, hvor nogle af byens centrale aktiviteter er blevet spredt. Det vil forslaget til helhedsplan rette op på ved at flytte biblioteket fra de ombyggede pakhuse på Sydhavnen til et nyt rådhuscenter. I tilknytning hertil foreslår man et stort butikscenter samt en boligmæssig fortætning af midtbyen.
Nyt rådhus og butikscenter
Forslaget strider imod de foreliggende analyser og fremskrivninger. Detailhandelsanalysen giver ikke belæg for at etablere et butikscenter i Vordingborg. Tværtimod vil et butikscenter efter al sandsynlighed ødelægge såvel byens som kommunens handelsstruktur. Den eneste grund til, at forslaget er taget med i planen er angiveligt, at en projektmager har ønsket at bygge et nyt rådhus til kommunen imod kontant betaling på godt 100 millioner kroner og i tilknytning hertil et butikscenter til nogle ekstra hundrede millioner, som skal finansieres på anden måde. De mest naive opfatter dette initiativ som en garanti for, at butikscentret nok kan betale sig, siden nogen vil beskæftige sig med det. De mere skeptiske overvejer nok, om det nu også kan være rigtigt, at borgerne i Vordingborg kommune skal levere hele udbetalingen til et i øvrigt tvivlsomt projekt.
Behovet for et nyt rådhus er heller ikke dokumenteret. Jeg vil ikke udelukke, at det kan være til stede; men det kræver da lidt mere end en strøtanke, hvis man vil foreslå skatteborgerne, at de skal bruge over 100 millioner kroner på at centralisere kommunens administrative funktioner i Vordingborg. Det drejer sig ikke alene om teknisk-økonomiske overvejelser, men også om, hvor meget vi ønsker at centralisere. Jeg synes fx, at det er en rigtig god idé, at det tidligere kommunekontor i Langebæk nu er arbejdsplads for Teknisk Forvaltning. Så findes Langebæk da stadig, selvom Langebæk er fuldstændig forsvundet fra det kommunale planlægningsmateriale.
Fortætning af boligområderne i bymidten
Befolkningsprognosen kan også kun efterlade en hovedrystende undren over, hvad forslaget om en fortætning af boligkvartererne skal bruges til. Ifølge kommunens egen prognose vil Vordingborg kommune i perioden frem til 2022 miste 7% af sine indbyggere, og Vordingborg by vil stagnere i indbyggertal.
Nedrivningspulje
På side 16 anbefales det at arbejde med en nedrivningspulje som led i fortætningen af bymidten. Jeg savner en redegørelse for, hvor pengene til denne pulje skal komme fra. Mig bekendt er der ikke flere penge at hente i byfornyelsesmidlerne, og puljemidler, som vi kender dem fra landdistrikterne, er netop beregnet til at løse problemer i de tyndt befolkede landdistrikter. De kan ikke indgå i en ambitiøs og i øvrigt overflødig fortætning af Vordingborgs bymidte.
Boliger i oversvømmelsestruede områder – fup eller fakta?
Planens forslag om et højvandsdige langs Ore Strand forekommer velbegrundet ud fra faktiske iagttagelser af periodiske oversvømmelser igennem en årrække.
Betragtningerne omkring de vandlidende ældre boligkvarterer omkring Voldgade/Axelgade er mere problematiske. En gennemgang af klimadata fra Danmarks meteorologiske Institut (DMI) giver ikke grundlag for at fremdrage øgede regnmængder og stigende havniveau som forklaring på den tiltagende forsumpning.
Faktisk er der faldet mindre regn i de senere år, og Vordingborg ligger i et af de områder af Danmark, hvor der falder mindst regn.
En gennemgang af data fra Danmarks geologiske Undersøgelser (GEUS) med boreprofiler og vandstandsmålinger giver heller ikke belæg for den antagelse, at ophør med vandindvinding i området skulle have medført forsumpning af overfladen. Et 20-40m tæt lerlag adskiller grundvandsmagasinerne fra overfladevandet.
Den helt enkle forklaring på forsumpningen er, at velfungerende dræn og åbne vandløb er blevet afløst af tætte kloakledninger. Der er derfor simpelthen behov for en afdræning af de vandlidende områder, når vandet som nævnt ovenfor ikke kan sive direkte ned i undergrunden. Det er en udvikling, vi vil se mere til, efterhånden som kloakeringsdillen breder sig i det åbne land, og de tidligere velfungerende afløb overlades til forfald.
Tungt Erhverv
Tungt erhverv foreslås placeret på Masnedø. Det bør alene gælde havnerelateret erhverv. Andet tungt erhverv bør placeres i erhvervsområdet ved hovedvej 2 i Ørslev eller ved motorvejsafkørselen Vordingborg Nord. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at belaste Masnedsundbroen og vejnettet frem til motorvejen med tunge transporter.
Kultur- og idrætscenter samt konferencehotel
Planerne om et kultur- og idrætscenter i de gamle fabrikshaller på Solbakken virker meget tiltalende; men det ville være endnu bedre, hvis der kunne blive plads til kultur- og idrætsfaciliteterne i direkte tilknytning til Kasernen og Iselingeskolen. Arealet på Solbakken kunne så anvendes til det andetsteds i planen foreslåede konferencehotel. Det vil være en flot og trafikalt fremragende placering af et stort hotel. I den store sammenhæng har de gamle haller forsvindende værdi. Det har langt større betydning at opnå sammenhæng mellem kaserne, skole, idræt og kultur uden at skulle krydse en af byens hovedfærdselsårer (Københavnsvej). Kamfabrikken – Panther Plast – vil vi stadig kunne mindes med den pt. lyserøde panther og den tilhørende administrationsbygning, som er bevaret ved ombygning fra kontor- til boligformål.
Maritime fritidstilbud og turisme
Planen rummer mange gode ideer om udvikling af såvel Nordhavnen som Sydhavnen. Det vil bestemt pynte at få fjernet den kommunale iskiosk, som står mellem voldgraven og havnen; men planens forslag herom (side 30, andet afsnit) bidrager til indtrykket af, at man fortaber sig i detaljen, frem for at fordybe sig i de væsentlige helheder i byens fremtidige struktur.
Muligheden for at indrette et natur- og havformidlingscenterer interessant. Jeg vil dog af sikkerhedsmæssige grunde advare imod en sammenblanding af havnefunktioner og sportsfaciliteter. Dykkerbaner (side 30) og søbade (side 31) hører ikke hjemme i områder med sejlads! Måske skulle man i forbindelse med etableringen af en ny Masnedsundbro lukke for gennemsejling og henlægge al sejlads med større skibe til Vesthavnen. Det vil være ganske umuligt at få noget, der ligner et krydstogtskib, ind i Sydhavnen.
Ore Strand
Planens overvejelser om at omdanne sommerhusområdet til helårsbeboelse er lige så dårligt begrundet som fortætningen af bymidten. Der er simpelthen ikke grundlag for at udlægge flere helårsboliger, når man ser på befolkningsprognosen. Det stemmer også dårligt med ønsket om en skarpere profil og en mere klar opdeling af byens funktioner. Ore Strand bør – som det også fremgår af forslaget side 30 – udvikles til et aktivt og attraktivt friluftsområde for hele byen. Og for at det hele ikke skal ende i det rene vrøvl om pleje af de kystnære strandarealer (side 30, nederst), bedes forslagets forfattere forklare, om der findes strandarealer, som ikke er kystnære, og hvad der i givet fald skal ske med dem.
Rådhusparken
Rådhusparken omfatter de sidste rester af det gartneri, som har lagt jord til byudviklingen omkring det ”nye” rådhus og det ”gamle” Kvickly supermarked. Gartneriets friarealer bør opretholdes og gerne forbedres som det åndehul, de altid har været lige ved siden af bykernen. Dette centrale grønne område bør ikke inddrages til hverken centerbyggeri eller centerparkering.
Grøn plan
Vordingborg har god brug for en samlet grøn plan. Byen har også gode muligheder for at realisere det vedligehold og den sammenknytning af de grønne områder, planen lægger op til. Vordingborg har betydeligt større muligheder end mange andre byer for at integrere grønne områder i byen.
Berettigelsen af at lave Vordingborgs lavere beliggende områder til kanalbyer som en slags Nordens Venedig, har – som anført i min redegørelse under afsnittet ”Boliger i oversvømmelsestruede områder” – ikke sagligt belæg i øgede vandmængder, men er alene resultatet af en manglende vedligeholdelse af afdræningen. Et eventuelt anlæg af kanaler skal derfor mere begrundes i æstetiske hensyn end i behovet for opsamling af regnvand.
Danmarks Borgcenter, Slotstorvet, Algade og Stationen
Ifølge planen (side 34) skal Danmarks Borgcenter og Slotstorvet skabe liv i byen. Der anføres et besøgstal på 30.000 årligt i Gåsetårnet og et potentiale for Borgcentret på 150.000 besøgende om året. Det svarer til besøgstallet for tirsdagsmarkederne i Stege ifølge den turistpolitiske analyse (!), og det er det dobbelte af denne analyses estimat over antallet af besøgende på Borgcentret. Besøgstallet skulle gerne blive endnu større end forventet, og Vordingborg skal være parat til at tage imod disse besøgende. Derfor skal vi satse på Københavnsvej som hovedindfaldsvej med gode parkeringsmuligheder. Vi skal tillige satse på Algade som byens ældgamle hovedstrøg mellem Slotstorvet og Stationspladsen. Det vil ødelægge byens klare struktur at lave en ny stor indfaldsvej ved en diagonal gennemhugning, som ændrer Næstvedvejs direkte forløb til Algade og i stedet lægger det om i Valdemarsgade. Der er ikke behov for en omfartsvej til et baggårdscenter, som skal konkurrere med Algade.
Planens udsagn om voldgravens genskabelse som den fremstod under Valdemar Atterdag, trænger til omformulering i overensstemmelse med de fund, der er gjort under udgravningerne. Borgen og voldgravene har vist sig at være betydeligt ældre.
Overnatningsmuligheder
Hotel Kong Valdemar har som planen anfører et godt vækstpotentiale som byens helt centrale hotel. Som anført tidligere, kunne det suppleres med et større konferencehotel på Solbakken.
Det er rigtigt, at vandrerhjemmet i Kastrup bør flyttes ind til byen, men planens forslag om spredte vandrerhjemsfaciliteter blandt andet på det gamle elværk på Færgegårdsvej samt på eventuelt kommende søsportsfaciliteter i Sydhavnen og ved et idrætscenter ved Iselingen holder formentlig ikke. Forudsætningen for at kunne etablere et tidssvarende vandrerhjem i Vordingborg er, at ressourcerne samles ét sted. En placering ved det største af idrætscentrene ville nok være at foretrække. Planens bemærkninger om, at mindre overnatningshytter andre steder i landet med stor succes er placeret i tæt forbindelse med aktivitetscentre, savner dokumentation. Primitiv overnatning kan være en god løsning på landligt beliggende aktivitetscentre, men i byen er det væsentligt at samle kræfterne om de gode løsninger.
Der lægges op til en undersøgelse af behovet for en udvidelse af Ore Strand Camping. Hvis der etableres en campingplads på Farø, og der også etableres et stort vandrerhjem i Vordingborg, vil behovet for udvidelser på Ore Strand nok være begrænset. For camping generelt bør man desuden overveje, i hvilket omfang kommunen skal etablere pladser for autocampere – jævnfør forslaget ved Nordhavnen – og i hvilket omfang autocampere skal benytte campingpladsernes faciliteter.
Trafikken i og omkring byen
Københavnsvej er den naturlige indfaldsvej til bymidten, og Brovejen kan med drejebaner eller en rundkørsel ved kasernen samt bedre afkørselsforhold til Masnedsund fordele trafikken rundt om Vordingborg. At hugge Næstvedvej diagonalt igennem byen til Valdemarsgade vil ødelægge byens struktur og sammenhæng. Trafikken fra Næstvedvej kan mere hensigtsmæssigt – og billigere – fordeles ad Brovejen til byens øvrige indfaldsveje, herunder eventuelt en forlængelse af Sankelmarksvej, som anført i planen, og en ny tværgående forbindelse fra Brovejen til Marienbergvej.
Efterskrift
Jeg kom til Vordingborg som 2-årig i 1950. Vi boede i et nybygget hus på Birkeallé, som er den yderste villavej langs Brovejen, der dengang hed hovedvej 2. Jeg gik i skolen på Kirketorvet. Hver dag – også lørdag – gik jeg gennem Algade, hvor der ikke var en eneste tom butik. Ved stationen gik jeg forbi springvandet med den smukke kvindefigur, som jeg nu ved er Eos, morgenrødens gudinde. I stil og materiale passede hun fint til stationsbygningen, og hun blev da også skabt sammen med denne. Nu er hun pakket bort, ligesom Stalinstatuerne i øst og erstattet af nogle skaterknolde, der nok kunne være blevet plads til et andet sted.
Når vi ændrer byen, skal vi passe på historien. Vordingborg er ikke Harlem og skal heller ikke være det. Vi kan sagtens skabe en hensigtsmæssig udvikling uden at ødelægge det gamle. Det virker paradoksalt, at et socialdemokratisk bystyre skulle sende morgenrødens gudinde på pension i et kommunalt lager.
Vordingborgs udvikling har jeg kunnet følge med åbne øjne og åbent sind. Udviklingen har mest været præget af tilfældigheder. Byens vise fædre har sjældent gået foran i udviklingen. Det skal de nok heller ikke. De skal bare vedtage nogle fornuftige rammer, så fremsynede og driftige borgere kan få mulighed for at skabe en udvikling med sammenhæng og fremtid i.
Forslaget til helhedsplan mangler sammenhæng. Visse steder overskygger detaljen det væsentlige (Ishuset på Nordhavnen). Andre steder fremsættes forslag til gennemgribende ændringer uden forankring i virkelighedens verden (Nyt rådhus og butikscenter med vejgennembrud tværs gennem en gammel bydel). Det vil ødelægge Vordingborg både økonomisk og æstetisk.
Det nytter ikke at satse på en vedtagelse af det fremlagte forslag inden kommunalvalget. Forslaget trænger til en grundig bearbejdning og debat inden vedtagelsen. Det kunne blive det væsentligste tema i valgkampen. Der bor flere vælgere uden for Vordingborg end i Vordingborg. Derfor kan det føre til en debat om det kommunale aktivitetsniveau og om centralisering contra fornuftig fordeling af aktiviteterne.
I 1966 flyttede jeg med mine forældre og søskende til Langebæk. Dengang var borgmesteren fodermester på Liliendal, og den kommunale administration bestod af kæmneren og en kontordame, som havde til huse i kælderen under plejehjemmet Skovbo. Resultatet var en borgernær og billig administration. Sidenhen fik vi i Langebæk et nyt kommunekontor med flere ansatte. Det huser nu Vordingborg storkommunes tekniske forvaltning. Når jeg ser mig omkring, kan jeg ikke få øje på, at folk er blevet meget mere lykkelige af disse ændringer. Jeg tror ikke, at niveauet af lykke vil stige, hvis det lykkes et flertal i kommunalbestyrelsen at samle hele storkommunens administration i et nyt superrådhus i Vordingborg by.
Jeg håber, vi i fællesskab kan finde frem til en god plan for udviklingen af Vordingborg by i sammenhæng med hele Vordingborg kommune.
Langebæk, den 14. februar 2013
Med venlig hilsen
Bo Brebøl.
Vordingborg kan få – men Møn kan ikke!
Sjællandske kan i dag den 9. marts 2013 oplyse, at Vordingborg Kommune har afslået Møn Nu’s ansøgning om et bidrag på kr 150.000 til aflønning af en koordinator i det første ansættelsesår.
Ultimo januar i år hed det i en pressemeddelelse fra kommunen ifbm udbydelsen af Shoppingcentret: “… vil arbejde med projekter, der kan være med til at udvikle kommunens to andre købstæder Præstø og Stege.”
Vi var jo en hel del, der trak lidt resigneret på skuldrene, for det troede vi ikke rigtigt på. Det var bare lidt smørelse til os i Stege og Præstø. Med afslaget til Møn NU får vi bekræftet, hvordan kommunen drypvis udsulter ildsjælenes initiativer. Ildsjæle, der på trods at de centralistiske politikere, kæmper for deres lokale del af kommunen, og gør det med succes, og det skal vi altså straffes for.
Lad os sætte afslaget lidt i perspektiv:
- Politikerne har i budgetforliget 2013 – 2016 vedtaget at arbejde for at etablere et Shoppingcenter i Vordingborg.
- Politikerne siger at intet er besluttet endnu
- Niels Fog (K) siger, at vi er midt i en høringsfase
- Borgerne har ikke fået oplyst, at høringsfasen er påbegyndt
- Politikerne har fået ICP til at udarbejde en centeranalyse
- Politikerne har gennemført en prækvalificeringsrunde, hvor man har valgt tre potentielle tilbudsgivere til at bygge shoppingscentret
- Politikerne har igangsat en udbudsforretning med henblik på valg af en investor til at stå for gennemførelsen af projekt Shoppingcenter – udbudsforretningen er ikke afsluttet endnu
- Af dagsordenen for kommunalbestyrelsens møde den 14. marts då fremgår det af pkt 17, at politikerne skal behandle denne indstilling: “Overordnet byggeprogram for eventuel flytning af Bibliotek og Musikskole til et kommende bycenter“. Heri anføres bla følgende: “Som følge af budgetforlig og efterfølgende fremlagte helhedsplan er i samarbejde med Bascon udarbejdet et overordnet byggeprogram, som skal danne baggrund for mulige forhandlinger med en kommende investor.”
Et kvalificeret gæt på kommunens udgifter til planlægningen af shoppingcentret indtil nu vil sandsynlig blive i størrelsesordnen af mindst 1/2 mio kr til lønudgifter og konsulentydelser. Udgifter til et projekt, som er uønsket af de fleste borgere og handlende i kommunen, et projekt, som politikkerne igen og igen hævder, ikke er besluttet, men som politikerne lystigt bliver ved med at spendere store midler til?
Og perspektivet? Joohh, politikerne afslår at støtte de gode ildsjæle på Møn med sølle kr 150.000, som i stedet for at bruge store midler på fine undersøgelser, rent faktisk gør noget for Møn.
Og politikerne siger, de vil gøre noget for Stege og Præstø – nej, de vil gøre noget for Vordingborg by ved at give byen en gave i form af et Shoppingcenter, og det mest tragikomiske er, at borgerne og de handlende i de tre købssteder ikke vil have gaven?
Hvem sagde molboagtigt?
Leif jeberg
Selvstændige politikere V/ Tone Brix-Hansen, Stege
I Stevns Kommune har der været en høringsfase om kommunens vindmølleplan. Den blev afsluttet for en måned siden. Tre dage senere meldte Socialdemokraterne ud, at de havde læst indsigelserne (der var 2000 stk af dem, fordelt på fem mølleområder) og at de, af respekt for borgernes store bekymringer, alligevel ikke kunne stemme for vindmølleplanen.
Nu, en måned senere, melder Venstre ud, at de også har læst indsigelserne, hæfter sig ved borgernes store bekymringer, og heller ikke kan stemme for vindmølleplanen. Borgernes bekymringer og store usikkerhed om vindmøllernes sundhedsskadelige effekter på naboerne, negative indvirkning på landskaber, stilhed og turisme, vil partiet viderebringe til deres Energiordfører på Christiansborg. De har også taget sig tid til på egen hånd at tage kontakt til en af de førende eksperter for vindmøller og lavfrekvent støj, prof. Henrik Møller ved Ålborg Universitet, for at forstå baggrunden for hans kritik af støjbekendtgørelsen.
Det er forfriskende at høre om politikere som på eget initiativ læser borgernes indsigelser i en så vigtig sag, i stedet for at sætte sig ned på ubestemt tid og vente på embedsmændenes fortolkning af dem. Det er også forfriskende at høre om politikere som aktivt forsøger at forstå baggrunden for borgernes bekymringer, som tør stille spørgsmål ved fornuften i at følge et fra forskernes side dybt kritiseret regelværk, og som synes det er på sin plads at sende noget feedback tilbage til Christiansborg om de problemer og bekymringer de oplever ude i ”det virkelige liv”. Man kan kun være misundelig!
Tone BrixHansen, Stege
Naturpleje er godt købmandskab, Niels Fog (K) v/ Margareta Dahlström, Borre
Kloge kommuner har forstået, at naturpleje og biodiversitet giver:
- Flere turister
- Flere ressourcestærke tilflyttere
- Bedre sundhed (da borgere som dyrker friluftsliv er sundere).
Derfor virker det rent ud Molboagtigt når Vordingborg Kommune med næb og kløer, for skatteborgernes penge, bider sig fast i at Kostermøllerne SKAL op. På den naturskønne indfart til Møn, til begge sider omgivet af naturområder, som er blandt de rigeste i Danmark på internationalt beskyttelseskrævende arter.
Jeg håber, at politikerne meget snart vil fatte, at det er langt bedre købmandskab at investere i Møns mange naturområder – som desuden med habitatdirektivet i ryggen giver os lov til at sige nej til skæmmende infrastruktur & store anlæg, som – selv om de er nødvendige i et moderne samfund – ikke bør placeres på Møn og andre naturskønne områder, som netop lever af at være naturskønne “oaser” for tilflyttere og turister.
Det ville være klogt hvis kommunen formulerede en krystalklar og langsigtet politik som gik ud på at man beskytter og investerer i naturområderne. Det ville både give tryghed til dem der driver turisterhverv, og til dem der overvejer at bosætte sig her. Som det er nu har jeres politik nærmest den konsekvens, at den får folk til at flygte.
Hvorfor ikke følge Stevns Kommunes friske eksempel, og droppe planerne om kæmpevindmøller i kommunen. Formanden for Plan- og Teknikudvalget, Lene Madsen Milner begrunder beslutningen sådan her:
– Jeg mener, det vil være uacceptabelt, hvis jeg som formand for Plan- og Teknikudvalget forsøgte at gennemføre vindmølleområder, så længe der blandt vores borgere eksisterer en så udtalt utryghed, som de 2000 indsigelser giver udtryk for. Især bekymringerne for helbredsproblemer på grund af lavfrekvent støj gør indtryk. (Stevns Dagblad, side 8, 6. marts 2013)
Margareta Dahlstroem, Borre
Møde om en gordisk knude v/ Marie Hjort, Stege
Den 12. marts holder kommunen møde med Naturstyrelsen om vindmølleparken og planen er at gå fra mødet med en afklaring af hvad der præcist mangler i miljørapporten. Dét som, iflg. Naturstyrelsen, mangler er overensstemmelse mellem datagrundlaget og konklusionerne. Lad os se på hvad det indebærer.
Ved mødet den 12. vil vindmølleopstiller og forvaltningen gerne instrueres i hvordan dette kan løses.
Ved mødet vil der være to muligheder for afklarethed:
- datagrundlaget er korrekt, naturen vil blive skadet af projektet, konklusion: der kan ikke stå vindmøller i området – eller
- datagrundlaget er forkert eller datagrundlaget kan ændres, naturen vil ikke blive skadet af projektet, konklusion: vindmøllerne kan opstilles.
Lad os nøjes med at se på udgangspunkt 2. Nu er det sådan, at for hver gang man har prøvet at overbevise Naturstyrelsen, så er det sket ved at inddrage mere datagrundlag i form af observationsrapporter. En rigtig god håndfuld af de observationsrapporter man nu har i sagen, skal derfor pludselig være enten forkerte eller bevises at være uden betydning, eller ændres. Man har kun et valg som der er håb for, man er nødt til at vælge det sidste. En meget vanskelig manøvre som indebærer, at man overbeviser Naturstyrelsen om at man kan gøre et eller andet teknisk fix som virker for en masse forskellige dyrearter og at dét man gør, med tiden vil ændre datagrundlaget på en, for naturen, positiv måde. Lad os se de midler, man har, til at løse denne primære knude.
Først og fremmest skal man helt grundlæggende undersøge og beskrive alle de forhold som er indeholdt i en konsekvensvurdering. Det er jo meget præcist defineret i loven hvad det er og alligevel er dette ikke fulgt i miljørapporten endnu. Når det er så præcist angivet, kan man spørge sig selv hvorfor det ikke er lavet. Og selvom det er et enormt stort arbejde (dyrene skal f.eks. observeres gennem en årscyklus så allerede dér er det noget som tager tid og ressourcer) så er det nok noget man kan arbejde sig igennem. Det som foreløbigt er lavet er dataopsamling og så en lille smule ”konsekvensvurdering light”. Problemet er nemlig, at hvis man skriver mere og for alvor går igang med konsekvensvurderingen så kommer den første helt store hurdle straks på banen: Man véd man ikke må skade dyrene (lovgivning), man véd vindmøllerne vil skade dyrene (videnskabelig dokumentation), man véd dyrene er lige hvor vindmøllerne skal være (observationer og nu kaldet datagrundlag). Arbejdet i konsekvenvurderingen tydeliggør modsætningen ved at give et mere og mere oplyst grundlag.
Når man vælger at dyrene skal flyttes skal man nu ud i intet mindre end at bevise (iflg. loven) at det vil gå godt (iflg. loven). Og at det vil gå så godt, at initiativet ikke bare er neutralt, men faktisk vil bidrager til gunstig bevaringsstatus (iflg. loven). Her skal man, blandt utrolig mange andre ting også, ud i at bevise at flagermus kan klare sig uden deres træer eller at ufattelig mange fugle helt sikkert fremover vil fravælge deres rute hen over møllerne. Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig hvilke ideer man kan kreere som kan overbevise Naturstyrelsen om vil gå godt og jeg kan virkelig heller ikke forstille mig at Naturstyrelsen selv har en god ide de vil anbefale at kommunen kaster sig ud i. Når jeg siger sådan, er det også fordi denne sag allerede har øjne fra EU kommissionen, Eurobat´s hovedkontor og deres lokalafdeling i Miljøministeriet, DN, professor i miljøret Peter Pagh, DOF mfl. og har en officiel sag liggende til afklaring netop nu i EU.
I denne proces, som kommunen skal arbejde sig igennem og som min. vil tage et år (lovgivning), er der utrolig mange små sidegrene som bidrager ind fra højre til den gordiske knude og gør det hele endnu mere umuligt. Lad os lige se på bare een af disse små sideproblemer som forvaltningen ikke engang er begyndt på at få med i miljørapporten: den økologiske forbindelse. Den økologiske forbindelse er et areal lige midt i
vindmølleområdet som der er specielle regler for. Efter kommunesammenlægningen blev reglerne for de økologiske forbindelser ophøjet til landsplandirektiv som kommunen iflg. Planloven skal overholde. Kommuneplanen indeholder derfor også en fast retningslinie for den økologiske forbindelse: ”Ved planlægning og administration af areallovgivningen i de økologiske forbindelser skal større tekniske anlæg undgås eller placeres så spredningsmulighederne ikke forringes.” Man uddyber med: ”I de økologiske forbindelser er det derfor særligt betydningsfuldt, at det eksisterende mønster af grøfter, levende hegn og diger bevares og udbygges”. Hov, de hegn vil man jo fjerne for på den måde at fjerne dyrene for på den måde at sige at dyrene ikke er henne ved møllerne, for på den måde at sige at de ikke kan blive slået ihjel. Og ja, det kræver sin mand at få bortforklaret. Men det helt særlige ved sådan en sidegren, og tro mig dem er der altså virkelig mange af, det er dens bidrag ind i den gordiske knude. Den økologiske forbindelses formål er at bringe dyr sikkert og velfungerende fremad mod andre områder. Det er simpelthen en pligt for kommunen, og for Danmark internationalt, at sørge for at forbindelsen kan netop det. Er det så ikke en tilståelsessag når vindmølleopstillers finurlige plan går ud på at sikre, at dyrene netop ikke må være i den økologiske forbindelse? Dette spørgsmål og tusind andre lignende spørgsmål, kan man nok ikke forvente at Naturstyrelsen vil stille sig til rådighed for at løse for kommunen. Og har man sat sig ind i lovgrundlaget så er man ikke i tvivl om, at denne sag kun har een vej frem – længere og længere ind i den gordiske knude.
Naturstyrelsen fører ikke legalitetskontrol med kommunerne, dvs. det er vindmølleopstillers eget problem og arbejdsindsats at levere en rapport til kommunen som er lovlig og som kan holde til en sag både i Naturklagenævnet og i EU. Hvis Naturstyrelsen en dag ophæver sin indsigelse, så betyder det ikke at man står med en lovlig rapport, så betyder det bare at de ret få, helt specifikke områder, som Naturstyrelsen skal gøre indsigelse mod ikke længere er overtrådt. Så er der alt det andet…..
Marie Hjort, Stege
Nye tider for politikerne – Leder i Sjællandske den 6. marts 2013
Leder i Sjællandske den 6. marts 2013 diskuterer de nye politiske spilleregler!
Klik for stort billede
Nye spilleregler
Nogle politikere kan ikke lide min blog. Vi beskyldes for at true og afpresse politikerne, ja, bloggen er sågar blevet beskyldt for at være halvkorrupt og sammenlignet med torturstater. Men mon ikke det er de politikere, der har fremtiden bag sig?
Politikerne må vænne sig til, at de sociale medier har ændret spillereglerne på den politiske bane, jf lederen i Sjællandske. Og de gamle politikere kan ikke lide det. De protestere mod, at vi vælgere vil kende til deres holdninger til vigtige projekter – projekter der på afgørende vis ændrer vores hverdag, projekter hvis gennemførelse ikke kan tilbagespoles, Projekter der rækker år ind i fremtiden.
Politikerne siger, at de først selv skal undersøge projekterne i detaljer, før de kan tage stilling til, om de er for eller imod? Og når de selv har taget stilling til et projekt, vil de bringe projekterne i den lovpligtige høringsfase, hvor borgerne kan komme med deres eventuelle indsigelser eller ændringsforslag. Se det kalder de “den demokratiske proces”. Men når vi vælgere ønsker kendskab til politikernes holdninger til projektet, kalder de os udemokratiske – indblanding i den politiske proces – eller som Niels Fog (K) udtalte forleden, at vi borgere er halvkorrupte og anvender metoder, der hører til hos diktaturstater.
Forandringsprocesser
Nu har jeg arbejdet som ledelseskonsulent med forandringsprocesser i rigtig mange år, og min erfaring er, at mennesker, der arbejder med forandringsprocesser, skal involvere brugerne længe før, de selv opnår en erkendelse af hvilken løsning på et problem, de selv foretrækker. Gør de ikke det, vil brugerne, som skal leve med ændringerne overhovedet ingen indflydelse få på den forelagte løsning. Ofte får brugerne kun lov til at ændre “som” til “der”, eller omvendt.
Høringsfasen
Politikerne udtaler, at vi borgere er udemokratiske, når vi blander os i politikernes erkendelsesproces. Situation er den samme som ovenfor beskrevet. Politikerne er i færd med at forholde sig til et Shoppingcenter, dvs de gør deres egen stilling klar. Når de har fundet den løsning, de foretrækker, sender de deres forslag i høring hos borgerne. Og samtidig bryster de sig ved at sige: “Nu skal I borgere jo ikke regne med, at vi benytter os af jeres forslag til ændringer, mv, for vi kan jo ikke efterkomme alles ønsker, men vi lytter til jer”.
Og hvad er så borgernes erfaringer? Jo, vi oplever, at politikerne stort set gennemfører de løsninger, som de sender i høring. Og forklaringen er, at politikerne ikke involverer borgerne, medens de selv er i gang med at skabe deres egen erkendelse af problemstillingerne. Og hvem lytter de så til i deres erkendelsesfase? Jo, det er embedsmændene, konsulenterne, investorerne, etc. Men vi borgere, vi komme først til fadet, når alt er aftalt mellem beslutningstagerne indbyrdes (læs politikerne), og hvis vi er meget heldige, kan vi prale af, at der på side 534 i løsningsforslaget stod “som”, og nu har vi sandelig fået ændret det til et “der”!
Demokratiopfattelsen?
Så kære Fog og andre med samme demokratiopfattelse som dig. Det er jer, der i virkeligheden leverer et pseudo demokrati, så I i jeres lukkede lønkammer kan skabe jeres løsninger uden indblanding fra os borgere. Men vi borgere arbejder faktisk for et mere sandt demokrati ved at komme på banen, før I har låst jer fast i jeres egen selvforståelse. Og det er her, kære politikere – jer som har fremtiden foran jer – at I kommer til at indse, at spillereglerne på den politiske bane har ændret sig.
De sociale mediers magt
De sociale medier skaber en magt til vælgerne, som I ikke har været vant til – om I kan lide det eller ej. Store multinationale virksomheder som Toyota har opdaget det, Netto om polske varer har opdaget det, den amerikanske præsident har opdaget det, diktatorerne i Mellemøsten har opdaget det, og jeg kunne blive ved.
Kære politikere, involver os før i låser jer selv fast på konkrete løsninger – det kan godt være, at det er besværligt, men det giver med sikkerhed bedre og mere varige resultater. Og lad være med at komme med den der med, at vi vælgere ikke er kompetente eller ikke gider engagere os.
En ny politikertype
Men der er selvfølgelig et meget stort problem. Det kræver nemlig en meget stærk personlighed og et stort personligt overskud, at engagere sig direkte med borgeren i forandringsprocessen.
Har vi mon nogle eksemplarer af denne politikertype her i Vordingborg Kommune, som tør tage rejsen i fællesskab med borgerne og sammen med os nå til en erkendelse af fælles løsninger solidt forankret bredt i kommunen?
Leif Jeberg
Ikke smagsdom – politisk holdning v/ John Kreiner, Præstø
Her på sitet er der stillet et par helt konkrete spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.
Et af disse spørgsmål er: Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?
Nogle politikere har givet deres mening klart tilkende, men flere har svaret, at de ikke vil svare, før de har set projektet. Dette kan ses ud af de svar, der er kommet her til sitet. Det blev af flere af politikerne desuden slået ekstra fast på dialogmødet i Præstø i aftes, den 5. marts.
Hvis spørgsmålet havde været, om politikerne siger ja eller nej til projektet, forstår jeg godt den holdning, men det er ikke det, der bliver spurgt om.
Politikerne bliver IKKE bedt om at være smagsdommere for, hvordan dette projekt skal se ud eller indrettes.
Der bliver spurgt om de siger ja eller nej til et shoppingcenter i Vordingborg, altså om de rent politisk mener, at det er en god idé at lægge et shoppingcenter i Vordingborg.
Der bliver spurgt efter politikernes politiske holdning til idéen om at lægge et shoppingcenter i Vordingborg, når de samme politikere ved, at det vil få alvorlige konsekvenser for det eksisterende butiksliv i Vordingborg by og fald på op til 30% i omsætningen i såvel Præstø som Stege.
Hvad er deres politiske holdning til, at man vil skabe arbejdspladser og vækst et sted i kommunen ved at svække andre steder i kommunen?
Jeg tror, at de fleste er ligeglade med politikernes mening om udseendet af et eventuelt shoppingcenter, men ikke deres politiske holdning. Det er jo blandt andet den, der skal kigges på, når der skal stemmes den 19. november.
Der er ingen, der ønsker politikerne som smagsdommere, men som politikere – så prøv at leve op til det..!
John Kreiner, Præstø
Demokratisk førstehjælp v/ Marie Hjort, Stege
Kære Vordingborgpolitikernes-vogter
Jeg glæder mig til at høre hvad politikernes holdning til kommunens to vigtigste sager mon er.
Jeg må indrømme at jeg, de sidste par år, ikke har haft det fjerneste indtryk af hvem politikerne er og hvad de står for. Til gengæld har jeg flere gange set at kommunens topembedsmænd er politikskabende gennem deres handlinger. Og måske krisetid bare er sådan, at private investorer som har penge til store ingeniørrapporter med underlødig dokumentation i meterlange baner vinder fordi alle er så bange for at agere selvstændigt. Krise kræver en meget meget sikker politiker som er meget moralsk og politisk afklaret. Sådan er det bare og de hænger selvfølgelig ikke på træerne, ligesom vi selv jo også bare er mennesker.
Men dér hvor filmen helt knækker for mig er når 1200 borgere bruger tid på at sætte sig voldsomt meget ind i et emne og politikerne så ikke må få at vide hvad borgerne mener. Helt i samme demokratiforladte ånd blev jeg helt paf over, at en embedsmand nu rasler med sablen om at man vil forhindre borgernes helt almindelige aktindsigt i sagen. Her er vi nærmest helt nede og pille ved grundlovsikrede rettigheder. Og jeg bliver paf når kommunens vision det sidste år har gået på internt at overbevise sig selv om at EU´s miljøpolitk ikke gælder i Vordingborg Kommune. Det skriger til himlen om rettidigt politisk indblanding og alligevel er det helt overladt til os tilfældige borgere at bokse med så stor en omvæltning af kommunens selvtilstrækkelighed.
Det kan godt være denne blogs undersøgelse af politikernes holdning til kommunens to vigtige sager er atypisk, men den er godt nok tiltrængt! Jeg vil gerne se politikerne. Jeg savner dem sgu for at være helt ærligt. Jeg savner at de træder stærkt ind på banen og slår fast at denne kommune skal køre efter vores fælles regler, demokratisk vedtagne regler og ikke bare alles kamp mod alle. For den taber borgerne i det lange løb, ingen tvivl om det. Jeg savner samarbejdet med dem og jeg savner den rolle vi som borgere er tiltænkt i et demokratisk samfund. Til gengæld vil jeg gerne som borger tage et medansvar, men til det medansvar hører at jeg kender politikerne og kan give mit bidrag til vores demokratiske styre ved valget.
Meget kan man gøre ved os, og vi på Møn har fået så hatten passede og snakken om løsrivelse er noget man støder på på ugebasis, men at vi ikke må vide hvad vores politikere står for ville da godt nok være dråben. Alt i alt kan jeg ikke se andet, end at politikerne vil tage rigtig godt imod din demokratiske ledelinie!
Marie Hjort, Stege
Smid dem ud i vandet! v/ Allan Huglstad, forfatter, major, Vordingborg
Beslutningen om megamøller ved Kostervig trækker i langdrag, og snart starter debatten om Lundby-møllerne. Som mange andre har jeg svært ved at forstå al det vind-møllebøvl. Det er jo en ren win – win situation. Alle tjener penge – vindmølleindustrien, investorerne, jordejerne og Danmark.
Det påstås, at møllerne på Møn skæmmer landskabet og skader turismen. Det tror jeg ikke. Borgmesterens ”parteigenosse” fra det sydlige udland vil sikkert dele visse politikeres dårlige smag og falde i svime over disse monumentale kæmpekolosser. Grønne mennesker frygter, at flagermus og andet kryb vil blive hugget til plukfisk af møllevingerne. Det kan ikke røre mig til tårer.
Andre siger, man kan blive syg af vindmøllestøj. Miljøstyrelsen siger, det er løgn, men her er der kun ansat ingeniører – ikke læger. Sundhedsstyrelsen udtaler, at negative helbredseffekter ikke kan udelukkes. Støjens skadelige virkninger er ikke videnskabeligt undersøgt. Samtidig har Miljøministeriet fastsat lempeligere støjkrav til vindmøller end til industri og landbrug.
Hovsa! Hvad var det? Er der virkelig tvivl om skadelige virkninger på mennesker? Hvorfor standser man så ikke vindmølleplanerne, indtil det klart kan konkluderes, at vindmøller ikke er skadelige? Selv den mindste tvivl må undersøges! Alt andet ville være umenneskeligt.
Hvis landspolitikerne ikke gør det, må kommunalpolitikerne råbe vagt i gevær. 73 % af befolkningen satser på havmøller og kun 7 % på landvindmøller. Effekten er større på det åbne hav, og Vordingborgs vindmøller – og mange flere – kan erstattes af en enkelt mølle på Kriegers Flak.
Hvorfor kan et flertal af kommunalbestyrelsen ikke fatte dette? Har fremtiden overhalet dem? Eller er de vildledt af stærke og dominerende vindfolk og store jordejere? I så fald bør de skiftes ud 19. november.
Vindenergi er godt, men hvis der er den mindste tvivl om skader på mennesker, skal møllerne ikke stå på land eller ved kysten.
Smid dem langt ud i vandet, hvor det rigtigt blæser!
Allan Huglstad
Niels Fog (K) anklager Vordingborgpolitikernes vogter for at bruge metoder, der “…hører hjemme i halvkorrupte diktaturer som Haiti eller i ikke fungerende stater som Grækenland”
Jeg skal da lige love for, at de gamle politikere føler sig gået for nær, når bloggen her anmoder politikerne i kommunen om at tilkendegive deres holdninger til projekter, som borgerne finder er af stor betydning for deres liv og velfærd.
Nu sammenligner den konservative Niels Fog os med “halvkorrupte diktaturer”, ja, læs selv hvad Niels Fog skriver i en mail til os:
“Min demokratiopfattelse er at det I forsøger hører hjemme i halvkorrupte diktaturer som Haiti eller i ikke fungerende stater som Grækenland.”
Hr Fog, vi skriver år 2013, hvor den danske demokratimodel har udviklet sig til en styringsform, hvor holdninger og synspunkter brydes i åbenhed, og hvor der er tradition for, at det er argumenterne, der tæller.
Hvilken tidsalder befinder du dig i, siden du vil skjule dine holdninger over for dine vælgere? Det er vist længe siden, det har været en vindende strategi, at leve som: “Den der lever skjult, lever godt”. Du kan ikke skjule dig, Hr Fog – de gode gamle dage, hvor politikerne kunne bage deres rævekager i det skjulte, Hr Fog, er forbi.
Vågn op Hr Fog, det er vælgerne i Vordingborg Kommune, der er interesseret i dine holdninger – denne blog er blot mediet, der formidler dem.
Du skylder os en forklaring på, hvordan du kan beskylde os for at være halvkorrupte, ja i det hele tage sammenligne en blog med stater. Det er så langt ude i hampen, Hr Fog, at vi ikke en gang føler os smigret?
Lad os få en forklaring, Hr Fog?
Leif Jeberg
Kurt Johansen (A) føler sig truet af Vordingborgpolitikernes Vogter?
Som oplyst i går har vi sendt en personlig mail til hvert kommunalbestyrelsesmedlem for at høre om deres indstilling til de to meget vigtige projekter: “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”.
Vi mener, det er vigtigt, at vælgerne den 19. november bør kunne sætte deres kryds på et oplyst grundlag.
Og hvad vil være mere naturligt end at spørge politikerne selv om deres holdninger til projekterne – mente vi! Vi er da osse af den opfattelse, at enhver politiker med glæde vil oplyse sine vælgere om, hvor de står i så vigtige sager – som betyder så meget for kommunens borgere?
Men jeg skal da lige love for, at vi har taget fejl?
Her til morgen har vi fået et svar fra Kurt Johansen (A), der beskylder os for at true ham?
Han skriver bla i svaret til mig:
“Hvad der med sikkerhed ikke vil indgå i mine beslutninger, er slet skjulte trusler under dække af en undersøgelse til en hjemmeside eller facebook”
Jeg burde være overrasket over en sådan reaktion, men desværre er jeg det egentlig ikke, for det bekræfter min erfaring i, at der findes arrogante politikere, der er komplet ligeglade med deres vælgere.
Men det bekræfter mig osse i, at denne blog har sin eksistensberettigelse – at politikerne skal vogtes i deres forvaltning af det ansvar, vi vælgere har givet dem, at de altid blive husket på, at det er os vælgere, der er deres arbejdsgivere.
Et sådant arrogant svar giver virkelig energi til at gøre en forskel ved valget den 19. november ved at forsyne vælgerne med et reelt valggrundlag.
Leif Jeberg
Spørgsmål til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse
I dag den 2. marts 2013 har Allan Huglstad og jeg sendt nedenstående til hver enkelt politiker i kommunalbestyrelsen:
Til politikerne i Vordingborg kommunalbestyrelse!
cc redaktionerne på Sjællandske og TV2 Øst
Kære politiker,
Undertegnede er af flere blevet opfordret til at spørge til din holdning til to meget vigtige og omfattende projekter, som kommunen for tiden ønsker at gennemføre, eller er i færd med at undersøge mulighederne for at gennemføre.
Der er naturligvis tale om projekterne “Vindmøller ved Kostervig” og “Shoppingcenter i Vordingborg”. Projekterne, som er irreversible, har store konsekvenser for borgerne i kommunen – projekter, som ikke kan spoles tilbage i tid, når de er gennemført.
Vi mener derfor, at det er fair, at kommunens vælgere bliver oplyst om hver enkelt politikers standpunkt vedrørende disse to projekter.
Vi vil gerne yde denne informationsservice til vore læsere og vil derfor bede dig returnere denne mail med en besvarelse af disse spørgsmål:
- Siger du ja eller nej til “Vindmøller ved Kostervig”?
- Siger du ja eller nej til “Shoppingcenter i Vordingborg”?
Spørgsmålene bedes besvaret med JA eller NEJ, evt. VIL VENTE MED STILLINGTAGEN. Hvis du ikke svarer på disse spørgsmål, vil vi tolke dette som ” VIL VENTE MED STILLINGTAGEN “.
Torsdag den 14. marts 2013 vil vi offentliggøre resultatet af denne lille survey på:
- http://vordingborgpolitikernes-vogter.dk.php74serv1.workzoneurl.com/
- https://www.facebook.com/Vordingborg.politikernes.vogter
- Trykte og elektroniske medier
Resultatet vil blive præsenteret således:
Politikere som siger JA til “Vindmøller ved Kostervig” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger NEJ til “Vindmøller ved Kostervig” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Vindmøller ved Kostervig” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger JA til “Shoppingcenter i Vordingborg” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger NEJ til “Shoppingcenter i Vordingborg” | |
Navn | Parti |
Politikere som siger VIL VENTE MED STILLINGTAGEN til “Shoppingcenter i Vordingborg” | |
Navn | Parti |
Vi anser ikke denne survey som et one shot. Vi vil gennem hele perioden frem til valget gentage disse spørgsmål til de politikere, som ikke har villet besvare spørgsmålene, samt til nye kandidater. Resultatet vil løbende blive offentliggjort, således at kommunens vælgere ved valget den 19. november kan sætte deres kryds på et informeret grundlag.
Vi ser frem til at modtage dit svar.
Med venlig hilsen
Allan Huglstad, Vordingborg og Leif Jeberg, Præstø
Mappedyr med kriseeliksir? v/ Marie Hjort, Stege
Kære John Kreiner
Du er bestemt ikke den eneste som gør modstand mod omlægningen af de mange små indtægtskilder i vores kommune til storinvestorer. Når du og andre går til kamp mod, at forære vores mange forgrenede levebrød til centraliserede pengemaskiner, så er det præcist samme kamp vi har med vindmøllerne i Kostervig. På Møn vil man smadre mange små turisterhverv og velfærd hos naboer og skatteborgere som vi lever af, for til gengæld at give over 80 millioner i tilskud til to godsejere. Hvis der betales fuld skat af vindmølleparken vil det give max. en halv million kroner om året.
Som det ser ud nu, vil pengene tilfalde Frederiksberg Kommune. Vores kommune vil dog, som engangsbeløb, få omkring 1.2 million, betalt af os selv via vores elregninger, som hold kæft penge. De penge er snart brugt til sagsbehandling og resten kan dække lidt af beløbet som skal bruges til klagebehandling i årevis. Altså et latterligt dårligt regnskab for vores kommune hvis man sammenligner med turismeindtægterne, og skatteindtægterne fra de familier som flytter væk fra området og dem som fremover fravælger Møn.
I vindmølleprojektet er vindmølleinvestoren kommunens eneste rådgiver. I indkøbscenterprojektet er det også investoren som rådgiver om den ”brilliante” idé. I vindmølleprojektet snakker S og SF om, at man vil overholde regelgrundlaget, og alligevel har investoren allerede tre gange fået lov til at forsøge at omgå regelgrundlaget. Vi må åbenbart være så meget på gyngende grund i vores kommune, at vi her i en krisetid, er blevet helt frit vildt for gullaschbaroner med alskins gode ideer om millionfortjenester til sig selv. I vindmølleprojektet har vi stået til rådighed med viden om hvorfor VVM arbejdet teknisk set ikke kan lade sig gøre og er spild af kommunens penge. Kun ganske få politikere har indtil nu opsøgt den viden. Man undres…..
Med venlig hilsen
Marie Hjort
Stege
TV2 Øst omtaler bloggen i 22.20 nyhedsudsendelsen onsdag den 27. februar 2013
Investor blæser på lokalplaner v/ John Kreiner, Præstø
Det er en interessant oplysning, at det skulle være firmaet M. Goldschmidt Ejendomme A/S, der er den interesserede investor bag et byggeri af Vordingborgs shoppingcenter.
Interessant, fordi dette rejser spørgsmålet, om dette firma overhovedet er et firma, vi – det vil sige såvel borgere som politikere – kan stole på?
Er det et firma, der vil respektere den lokalplan, der naturligvis skal udfærdiges og vedtages, for et centerbyggeri?
Umiddelbart er der intet, der peger i den retning.
Da det åbenbart er samme firma, der ejer bygningen på Svend Gønges Torv i Præstø med Netto og en stribe tomme lejligheder, så er der nemlig ikke meget, der tyder på, at man vil respektere en vedtaget lokalplan.
Ifølge ”Lokalplan C 16.02.01, Dagligvarebutik og boliger ved Svend Gønges Torv, Præstø” fra april 2010 hedder det bl.a. i § 5.5, at ”Facader skal fremtræde i farven rød okker, også kaldet jernoxid eller engelsk rød.”
Det skulle være forholdsvis enkelt at forstå..!
Netto åbnede den 30. juni 2011 og bygningen står stadig som en stor grå kasse midt i Præstø som en skrigende kontrast til det smukke gamle pakhus med bl.a. Møns Bank og apoteket på den ene side og den fornemt renoverede stationsbygning på den anden.
I mere end halvandet år har man ladet hånt om politikernes vedtagne lokalplan.
Er firmaet M. Goldschmidt Ejendomme A/S en investor, kommunen – og borgerne – kan stole på i forhold til eksempelvis en lokalplan for et centerbyggeri i Vordingborg?
Indtil nu er der ikke meget, der tyder på det.
Vordingborg kommune bør nok være mere omhyggelig med, hvem man indgår aftaler med.
Så her er endnu en grund til at droppe dette fantasi-projekt, der risikerer at splitte en ”udkantskommune” op i en invalideret by og endnu flere udkantsområder.
Venlig hilsen
John Kreiner
SÆT HELHEDSPLANEN PÅ HYLDEN TIL STORCENTERPLANERNE ER TAGET AF BORDET, OG LAV SÅ EN RIGTIG HELHEDSPLAN – MED RETNING OG KONSEKVENS! Kommentar til Helhedsplanen for Vordingborg By fra Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn
Til Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
Postboks 200
4760 Vordingborg
post@vordingborg.dk
Møn, februar 2013
Kommentar til Helhedsplanen for Vordingborg By fra Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn
SÆT HELHEDSPLANEN PÅ HYLDEN TIL STORCENTERPLANERNE ER TAGET AF BORDET, OG LAV SÅ EN RIGTIG HELHEDSPLAN – MED RETNING OG KONSEKVENS!
Det var med åbent og positivt sind, vi i foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn satte os til at læse Helhedsplanen for Vordingborg By. Godt nok var vi foruroliget over den del af planen, der omhandler de ulyksalige storcenterplaner. Men på den anden er det da positivt, tænkte vi, at byrådet endelig forsøger at skabe en sammenhængende plan for kommunens hovedby. Det har der været brug for i mange år. Og bortset fra storcenterplanerne kunne der jo være mange gode ting i Helhedsplanen. Den kan sagtens være andet og mere end bare en legitimering af storcenterplanerne.
Tænkte vi. Nu da vi har læst planen, må vi desværre konstatere, at det er svært at se anden mening med Helhedsplanen, end at den netop skal være den legitimering af storcenterplanerne, som byrådet åbenbart mener, der er behov for. Og ikke ret meget andet. Planen kommer rundt om mange ting og rummer masser af gode idéer og fromme målsætninger; men der er ingen klar retning eller holdning i planen. Og det står langtfra klart, hvilke af de mange muligheder, der luftes, man faktisk har tænkt sig at følge op med konkret handling.
Bortset fra storcenterplanerne – som dog ikke er udtryk for klare holdninger fra politikernes side til, hvordan de ønsker, at fremtidens Vordingborg skal være. Men desværre, ser det ud til, for det modsatte: At politikerne holdningsløst vil overlade det til ’investorer’ at bestemme, hvordan vores by skal udvikle sig fremover.
Udgangspunkt i en centralistisk bymønster-opfattelse
Da Helhedsplanen med bycenter-idéen blev fremlagt, havde vi meget svær ved at forstå, at byrådet kunne tage initiativ til et storcenterprojekt, som kommunens samlede detailhandel er imod, og som ingen borger har ønsket. Et projekt, der har som udtrykt mål at stjæle detailhandelsandele fra Stege og Præstø. Vi har fortsat svært ved at forstå det.
Den eneste forklaring, vi kan komme på, er at byrådsflertallet og de kommunale ledere har ladet sig forføre af troen på, at ’BIG IS BEAUTIFUL’. At det, der er godt for Vordingborg, også pr. automatik er godt for hele kommunen. Det samme billede gennemsyrer kommuneplanstrategien og kommunens anlægsinvesteringer, der massivt koncentreres i Vordingborg by i disse år.
Idéen om, at man må satse på den stærkeste by, hvis man skal skabe udvikling i kommunen, kan være forståelig i andre kommuner. F. eks. i Guldborgsund og i Næstved. Men i Vordingborg kommune har vi ikke een altdominerende hovedby. Kun 1/3 af befolkningen bor i Vordingborg-området, inkl. forstæder. Kommunens bystruktur består af tre mindre købstæder, og selv om den ene er dobbelt så stor som de to andre, er der intet, der tyder på, at udvikling i Vordingborg er mere sandsynlig eller mere gavnlig for helheden end udvikling i de andre byer.
I en kommune som vores bør vi arbejde for en udvikling af alle tre købstæder (+ Lundby), med et vågent øje for byroller – de særlige potentialer, den enkelte by har, og som kan udvikles til gavn for hele kommunen.
Vordingborg er kommunens naturlige center m.h.t. uddannelse, men IKKE (i modsætning til, hvad byrådsflertallet ser du til at tro) m.h.t. industri, bosætning eller detailhandel. Kommunens langt største industrivirksomhed ligger i Stege. Præstø har (i forhold til vigtige målgrupper) større potentialer som bosætningsby end Vordingborg. Og indenfor detailhandlen er Vordingborg i tilbagegang, medens Præstø og især Stege er i vækst.
Byrådsflertallet drømmer om, at Vordingborg kan blive et regionalt handelscenter – som Næstved og Nykøbing. Glem det, det er totalt urealistisk! Tværtimod er der stor risiko for, at et nyt storcenter kan ødelægge det for Stege og Præstø, uden at det gavner Vordingborg! At vores handelsliv går yderligere tilbage i forhold til nabokommunerne, og at kommunens udvikling får endnu et ryk tilbage.
Alternativet synes klart: Det er oplagt at satse på udvikling af de klassiske købstads-handelsmiljøer i alle tre byer. At udvikle smukke og oplevelsesrige bymiljøer, som et alternativ til de sjælløse storcentre i nabokommunerne. Det vil give en mere ligelig udvikling af kommunen, hvor vi ikke hindrer udviklingsmuligheder i Stege og Præstø, af misforstået hensyn til kommunehovedstaden. For Vordingborg Bys vedkommende handler det om at tage udgangspunkt i byens sjæl og de unikke kvaliteter, som byen rummer. Det er der faktisk en række bud på i disse år – i forlængelse af Borgcenter-planerne. Du skal lære at tro på dig selv, Vordingborg!
Borgernes eller investorernes by?
Det har undret os og mange andre, at alle de politiske partier mener, at såkaldte ’investorer’ – og ikke borgerne og deres repræsentanter – skal bestemme hvilken by, Vordingborg skal blive til. Selv ’bycenter-skeptiske’ politikere mener, at vi skal vente og se, om der kommer investorer. Hvorfor skal vi vente, hvis vi allerede nu kan blive enige om, at vi ikke vil have det storcenter?
Flere politikere har udtrykt, at byrådet ikke bør lægge hindringer i vejen for investorer, hvis de vil sætte penge i Vordingborg by. Hvorfor dog ikke, må man spørge? Hvis investorerne nu vil noget helt andet med byen, end borgerne synes er ønskværdigt, så har man vel netop sine valgte politikere til at gå op imod stærke interessegrupper og sikre, at hensynet til borgernes livskvalitet, til byen og dens miljø kommer til at veje lige så tungt som pengenes magt?
Vordingborgs planlægning: En serie af Hovsa-beslutninger
Holdningsløsheden overfor investorerne er så meget mere paradoksal, som det langt hen ad vejen er samme eftergivenhed overfor pengemændene, der er årsagen til det morads, Vordingborg By er havnet i. ’Syv Søstre’ projektet, der har været en katastrofe for byen, byggede på samme følgagtighed. For at få pengemændene til at investere, gav man dem ikke blot lov til at bygge, hvad de ville, men fulgte op med detailhandelsareal og udflytning af vigtige kommunale funktioner som bibliotek og jobcenter. Uden at stille selvindlysende spørgsmål såsom: Kan en lille by med kun 10.000 indbyggere virkelig bære to bycentre med 2 km afstand? Og hvad sker der, hvis investorerne alligevel ikke gennemfører deres planer?
I dag ser vi resultatet: Et forblæst betonhusområde på en øde kaj uden attraktionsværdi, et kulturhus ’in the middle of nowhere’ og – vigtigst – undergravning af bycentret omkring Algade, med butikslukninger og forarmelse af bymiljøet til følge.
Stå ved byens kvaliteter – styrk det historiske bycenter omkring Algade!
I det hele taget ligger Vordingborg desværre, som den selv (både den gamle og den nye kommune) har redt. Byens planlægning er én lang historie om hovsa-beslutninger og manglende tro på egne bykvaliteter og visioner. Når Vordingborgs bymidte ikke er nær så charmerende som bymidterne i Stege og Præstø, skyldes det historisk slappere planbestemmelser for midtbyen end i de to andre byer. Og når dele af Algade ligner noget fra Vestlolland, skyldes det manglende konsekvens i styringen af facader og skiltning.
Vi troede, at kommunen endelig var kommet til fornuft m.h.t. Vordingborgs planlægning: Byudviklingskonkurrencen, renoveringen af Slotstorvet og Banegårdspladsen, og Områdefornyelsen peger alle på styrkelse af Algadeområdet. Men så kommer bycenter-idéen pludselig ind fra højre, oprindelig for at sikre borgmesterens drøm om et storrådhus på Panter Plast-grunden, og selv om dén plan (tilsyneladende?) er opgivet, er politikerne faste i troen på, at nu kommer pengemændene og redder byen!
Andre uklare forudsætninger
Helhedsplanen bygger på forudsætninger, der langtfra alle fremstår med den nødvendige klarhed. En af dem er, at der skulle være brug for et nybygget rådhus. Vi har søgt information om de tilstandsvurderinger af det nuværende rådhus, der må ligge bag en sådan konklusion, samt de alternativer til nybyggeri, som må være udarbejdet, men har ikke kunnet finde noget. Sådanne forudsætninger bør da frem i lyset, så borgerne kan vurdere, om der overhovedet er brug for dét, som tilsyneladende er en væsentlig del af begrundelsen for storcentret – nemlig at byrådet gerne vil have et ’gratis’ nyt rådhus.
Øvrige elementer i helhedsplanen
Tilbage til tanken om, at der jo – principielt – også kan være mange gode ting i Helhedsplanen, selv om vi ikke kan lide storcenterplanen. Der udtrykkes mange gode målsætninger og nogle rigtige hovedprincipper for byudviklingen. De bliver bare dementeret af, at forfatterne synes at mene, at de kan realiseres med storcenterplanen som vigtigste redskab. Planen kommer også omkring en del konkrete problemstillinger – revl og krat, kan man sige, stort og småt. Fra storcenter til ishus på havnen.
Der er også en del spændende forslag til konkrete handlinger, men igen – relevante og irrelevante forslag mellem hinanden, realistiske handlingsmuligheder og rene luftkasteller i én pærevælling. Til sidstnævnte hører planerne om et stort hotel med konferencecenter og om et havcenter på Sydhavnen. Det er OK at forsøge at være idérig, men når realistiske og urealistiske handlingsmuligheder på denne måde blandes sammen og fremsættes med samme styrke – der er ingen form for prioritering af de mange handlingsmuligheder i Helhedsplanen – skaber man snarere forvirring blandt borgerne end klare fremtidsbilleder, og man risikerer at afspore debatten.
Blandt de gode og realistiske ting skal nævnes idéerne til udvikling af uddannelsesmiljøet og af nye fritidsfaciliteter i byen. Samt tankerne om nye byerhverv, måske i stationsområdet. Igen savner man dog konsekvens og handlingsorientering: Hvad skal der til for at realisere disse idéer, og er byrådet villig til at satse ressourcer på det?
Et andet emne, vi så frem til med spænding, var planens trafik-afsnit. Et af de største planlægningsbehov i Vordingborg By har i mange år været en klar og gennemarbejdet trafikplan. Byrådet har i de senere år produceret det ene byudviklingsinitiativ efter det andet – uden at have haft en så fundamental forudsætning som en trafikplan på plads. Også på dette punkt ligger man, som man selv har redt: Balladen om trafikafvikling over slotstorvet for et års tid siden var ren selvskabt plage.
Et godt tilløb til en trafikplan i Helhedsplanen følges dog desværre ikke op. Vi savner ikke mindst en klar plan for det overordnede vejnet. Skabelse af et robust net af ring- og forsyningsgader, med Brovejen i en ny rolle som ydre ring og forsyningsvej, er vigtigere end det aktuelle spørgsmål om en forlægning af Næstvedvej ved stationen. Den trafikale situation i morgendagens Vordingborg er fortsat uafklaret.
Udskyd storcenter-beslutningen, sæt Helhedsplanen på hylden og skab forudsætningerne for en rigtig helhedsplan!
Vi vil opfordre til, at byrådet undlader at beslutte noget om bycentret på denne side af valget. At politikerne ærligt fremlægger deres holdninger til spørgsmålet i valgkampen, og lader vælgerne sammensætte et nyt byråd, der så – i dialog med borgerne – kan fastlæge, hvad det er for en by, vi ønsker.
Når storcentret er taget af bordet, kan man vende tilbage til Helhedsplanen og lave en rigtig helhedsplan – med holdning, klarhed og konsekvens. I mellemtiden kunne man fint bruge tiden til at tilvejebringe de grundigere forudsætninger, som den nuværende helhedsplan mangler. F. eks.:
- Er hotelplanerne realistiske, og hvordan kan man fremkalde investorer til dette projekt? Man har jo, så vidt vi ved, prøvet i årevis – hvorfor er det ikke lykkedes? Og hvad er udsigten til, at det, der ikke kunne lade sig gøre under højkonjunkturen, kan ske i en lavkonjunktur?
- Hvordan færdiggøres områdefornyelsen, og hvordan kan P-området nord for Algade gøres mere attraktivt – og kan forbindelserne til de flygtende dagligvarebutikker forbedres?
- Lad os få tilstandsvurderingen af rådhuset og alternativerne til nybyggeri på bordet!
- Hvordan kan man konkret styrke bymiljø og byliv i Algade? Er de bebyggelsesregulerende bestemmelser og styringen af facader og skiltning stærke nok?
- Hvordan sikres en konsekvent trafikplan, med en troværdig plan for det overordnede vejnet, for forbindelserne mellem bydelene (inkl. Vordingborgruten – hvad er der blevet af den?), trafikforsyning af og parkering i bymidten. Som andre har påpeget, er en fundamental ting som hvor, de mange forventede gæster til Borgcentret skal parkere, fortsat ubesvaret.
Med venlig hilsen
Bygnings- og Landskabskultur Møn v/ Rigmor Nielsen
Sprovegade 20
4780 Stege
Tlf.: 51 90 69 81
E-mail: rigmor@sprove.dk
20-06-2022
14-11-2021
6-02-2021
4-04-2020
20-01-2020