Endelig sluttede kampen om Vordingborgs bycenter.

Folkefronten (socialdemokrater, SF og konservative) kastede håndklædet i ringen. Man ville ikke bruge flere skattekroner, lød den officielle forklaring. Det ville nu have været mere hæderligt, hvis man havde stoppet planerne med argumentet om ikke at ødelægge handelslivet i de 3 købstæder.

Taberne er naturligvis folkefronten. Ikke så meget Socialdemokratiet og SF, hvis interesse for handelens folk kan være på et lille sted, og som da heller ikke har mange vælgere blandt disse. Den største taber er de konservative, hvor især Niels Fog ved sidste valg scorede mange stemmer fra de handlende. Disse stemmer er for længst væk, og man kan kun beklage, at Fog og Søren Nybo ikke genopstiller, så de kunne modtage vælgernes dom.

Men vi er alle tabere. Vi modstandere har brugt kræfter, der kunne have været anvendt til mere givtige formål. Skatteyderne har måttet se deres penge rulle til konsulenter og sagsbehandling, og de handlende har stået i stampe, mens butiksdøden bredte sig. Alle må vi kræve, at der nu ryddes grundigt op efter denne fadæse. Nu må energien koncentreres om at udvikle de 3 handelsbyer – og da især det skrantende Algade.

Politikerne har forhåbentligt også lært noget. Min erfaring peger på 3 områder, som burde være læringsgrundlag for kommende sager: analyse, sagsbehandling og nærdemokrati.

Med analyse menes byrådets egen uafhængige og uvildige analyse, der dels kan bygges på konsulentbistand, dels på administrationens sagsbehandling. Med sidstnævnte forstås en neutral sagsbehandling, der ikke præges af flertallets forudfattede meninger, men hviler på eksakte fordele og ulemper, som byrådet kan vægte og veje, inden beslutning træffes. Med nærdemokrati menes kommunikation og dialog med borgerne, tid til høringer og borgermøder. Og vel at mærke at man lytter til borgerne, især organisationer, foreninger og lokalråd, og ikke afviser dem med politikerdikterede embedsmandssvar.

Hvis politikerne har draget denne læring, er der grund til optimisme, og jeg kan tilslutte mig slagordet ”fremad i fællesskab”. Hvis ikke, fortsætter vi med ”hoved under armen”.

Allan Huglstad, Vordingborg