Tak til Vogternes trofaste skribenter og læsere – nu flere end 100.000 besøg på knap 3 år

Print Friendly, PDF & Email

Vordingborpolitikernes Vogter blev søsat den 28. januar 2013 og den korresponderende Facebook side den 2. februar 2013.

Leif-ProfilDen direkte anledning var kommunalbestyrelsens indædte kamp for at etablere et shoppingcenter i Vordingborg med en størrelse på 70 % af Næstved Storcenter incl Bilka.

Analyser, som politikerne selv havde ladet udarbejde, viste, at dette shoppingcenter ville reducere handelen i Præstø og Stege med omkring 30 %.

Flertalsgruppen bestående af C, R, SF og S var ligeglad  med, at borgerne ikke ønskede dette shoppingcenter, som ville føre til afvikling af vores to dejlige købssteder, og lukning af de fleste forretninger i Algade i Vordingborg. Ingen af de 3 købssteders handelsforeninger ønskede dette monster.

Lige godt en måned senere havde Vogterne fået så stor opmærksomhed, at vi fik vores helt egen Leder i Sjællandske den 6. marts 2013, hvor redaktøren diskuterer de nye politiske spilleregler!

Leder-sjaellandske-6-3-2013

Klik på billede for at læse lederen

Og efterhånden blev Vogterne et samlingspunkt for en række af engagerede borgere, som med Allan Huglstad fra Vordingborg i spidsen stiftede Borgerlisten i Vordingborg Kommune i forbindelse med kommunevalget i 2013.

Og så skal det lige nævnes, at fornuften sejrede, og monstret tabte.

Her næsten 3 år senere kan Vogterne præsentere et besøgstal på godt:

105.000 besøgende

Vogterne vil gerne her benytte lejligheden til at takke vores mange trofaste skribenter og besøgende og ønsker samtidig alle

En Glædelig Jul og et indbringende Nytår

Må vores politikere være med os

Den gamle Redacteur

Leif Jeberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *