Sydsjælland har mistet en stor personlighed v/ Jørn Rasmussen, Vordingborg

Print Friendly, PDF & Email

joern-rasmussenCiv. ing. John Schmidt, Brandelev er ikke i blandt os længere.

Jeg var så heldig at stifte bekendtskab med John helt tilbage til 1990 pga. en artikel i daværende Næstved Tidende med overskriften ”Giv naturen en chance med alternativ rensning”.

Mange års venskab har givet mig meget viden og indsigt, som jeg kunne unde andre. Ikke alene naturens visdom til at rydde op efter os mennesker, men også astrologi og geologi beherskede han. Var der noget teori der lige skulle på plads måtte de slidte kemibøger fra studietiden frem af gemmerne.

Man skulle være koncentreret når han redegjorde for sine konklusioner. Var man lidt skeptisk måtte man som regel overgive sig efter et stykke tid. Atomkræftens velsignelser blev vi dog aldrig enige om, men det respekterede vi begge, sådan da.

Utallige har hans henvendelser været til politikere, myndigheder og erhvervsledere for at advare mod de fejbehæftede dispositioner. Ledende professor ved DTU Miljø kunne ikke sådan gå udenfor instituttets rammer, men tilbagemelde i en svarskrivelse: ”hvis I kan fremlægge videnskabelig holdbar dokumentation baseret på en lang række undersøgelser på forskellige lokaliteter, så vil I være kandidater til en af de 3 store internationale ”nobelpriser” indenfor miljø.”

Jeg vil tilføje, at til forskel fra andre forskere i dette land nøjedes John ikke med modelberegninger til at afprøve sine teorier. Han foretog fuldskalaforsøg med sponsorerede laboratoriemålinger i den udstrækning en månedlig pensionistudbetaling tillod. Måske landets mindst uredelige forsker.

Hvor fik han al den energi fra. Måske fordi hans far vist nok engang havde sagt ”den der har evnerne har også pligterne”.

Vi mennesker kan godt tilsidesætte naturlovene for en tid, men de vil indhente os på et tidspunkt.

Vi er midt i et paradigmeskifte som nu erkendes i bredere kredse. Det er blot tragisk, at John Schmidt ikke fik lov til at opleve dette.

Men John var på ingen måde, det nogle ville kalde en fagidiot. Han kunne underholde en hel forsamling med sit banjospil og muntre fortællinger. Som udklædt julemand sammen med en af sine mange musikalske venner underholdt han også den yngre generation ved de Sydsjællandske indkøbscentre.

John efterlader sig et tomrum, men hans kamp har ikke været forgæves. Et par ordsprog kan ramme det ind. ”Med de sten vi smider efter genierne bygger de nye vej for os” og ”Sandheden opstår ofte i et mindretal på en”.

Vi er nogle stykker, faktisk ret mange, der nok skal bære faklen videre.

Uden et solidt bagland kan frontfiguren hurtig krakelerer, derfor skal hans kone Bitten ikke glemmes i denne her sammenhæng og må absolut have en del af æren. Håber at du og resten af familien kommer vel igennem den næste tid.

Med alle de gode minder i erindringen.

Ære være John Schmidts minde.

Jørn Rasmussen, Vordingborg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *