Waddenzee dommens rolle i Kostervigsagen v/ Marie Hjort, Stege

Print Friendly, PDF & Email

kostervig-mollerDe vigtigste regler for fuglebeskyttelsen og flagermusbeskyttelsen i Kostervig findes i henholdsvis Fugledirektivet og Habitatdirektivet.

For udfordre os alle har man for fuglenes vedkommende krydset de to og siger om fuglene, at de er beskyttet efter habitatdirektivet også.

Der er især to artikler (paragraffer) fra Habitatdirektivet som Kostervigsagen drejer sig særligt om. Det ene er artikel 6.2 om hvordan dyrene skal beskyttes – de regler gælder for ”VVM dyrene” og ”Miljøvurderings dyrene”. Den anden er artikel 6.3 om hvordan og hvornår man kan vedtage et projekt som vedrører ”Natura2000 dyrene”.

Konsekvensvurderingen er lavet efter artikel 6.3 og behøver ikke at behandle reglerne fra 6.2 samtidigt, man forudsætter at det blev klaret allerede i VVM og Miljøvurderingen. Hvis møllerne bliver stillet op skal projektet dog stadig leve op til reglerne i 6.2 og ellers har myndighederne pligt til at gribe ind. Ideelt set har man lavet konsekvensvurderingen så godt, at man har udelukket at man senere kan komme til at overtræde reglerne i 6.2 og dermed få standset projektet af myndighederne. En standsning kunne ske hvis dyrene blev forstyrret eller levestederne forringet eller f.eks. hvis dyrenes bevaringsstatus blev nedklassificeret ved revision af Naturaplanerne, samtidigt med at der var konstateret lejlighedsvise kollisioner mellen fuglene og vindmøllerne.

Det er derfor ekstremt vigtigt at konsekvensvurderingen er af god kvalitet – allermest af hensyn til opstiller selv som helst ikke skal miste sin investering ved at projektet efterfølgende vil blive standset af myndighederne. Det er derfor vigtig at forstå at en godkendelse af projektet i forhold til 6.3 ikke er fritagelse for løbende overholdelse af reglerne i 6.2.

Konsekvensvurderingen som nu er lavet for de dyrearter som tilhører EU (altså er udpeget til at være beskyttet i Natura 2000 området ved siden af vindmølleområdet) altså er lavet efter reglerne i 6.3, men skal også efter en eventuel tilladelse leve op til regler i 6.2. Dermed er det i ansøgers interesse at også VVM og Miljøvurdering er at solid kvalitet.

Efter reglerne i 6.3 så må projektet ikke skade bevaringsmålsætningen for dyrene i Natura 2000 området – det er 26 fuglearter, flagermusene og nogle få andre ikke aktuelle dyrearter.Og projektet må heller ikke skade bevaringsmålsætningen selvom dyrene kommer noget til uden for området.

Når man læser hvad det indebærer i vejledningen til Habitatdirektivet så fremgår det ikke klart (og slet ikke klart hvis man læser den danske sammenblanding af det hele nemlig den danske habitatbekendtgørelse). Der skal man ind og se på retspraksis – hvordan fortolkes reglerne af dem som bestemmer, det kan være Kommissionen og allerhelst EU Domstolen. Med hensyn til Kostervig problematikken så findes der gode svar i bl.a.Waddenzee dommen (google C-127/02). Præmis 84, 85 og 86:

  • 84. Imidlertid bør Kommissionen gives medhold, for så vidt den tager udgangspunkt i bevaringsmålsætningerne for et område. Disse målsætninger definerer et områdes betydning inden for rammerne af Natura 2000. Hver enkel målsætning er derfor relevant for netværket. Hvis man accepterer, at planer eller projekter påvirker området, fordi de vanskeliggør gennemførelsen af disse målsætninger, men ikke gør dem umulige eller usandsynlige at nå, ville bestanden af arter og levesteder i Natura 2000 kunne eroderes som følge af disse planer eller projekter. Omfanget af en sådan erosion ville ikke skulle bedømmes med nøjagtighed, eftersom der ikke ville være gennemført en vurdering. Disse tab ville ikke kunne afhjælpes, eftersom habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, ikke ville finde anvendelse.
  •  

  • 85. Således må enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningerne i princippet antages at kunne påvirke hele området væsentligt. Kun virkninger, der ikke berører en bevaringsmålsætning, er inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, uvæsentlige.
  •  

  • 86. Denne del af det tredje spørgsmål bør derfor besvares med, at enhver negativ indvirkning på bevaringsmålsætningerne udgør en væsentlig negativ indvirkning på det berørte område.

Der står altså her, at det er væsentligt (og dermed må projektet ikke vedtages) hvis der sker enhver negativ virkning på bevaringsmålsætningen. Derfor skriver man også i konsekvensvurderingen, at ”Bestandene skal være stabile eller stigende på lokalt niveau”.  Og det er jo også klart nok, man kan ikke udelukke en skade på bevaringsmålsætningen hvis man skader en fugl hvis status er ukendt eller faldende. Hvorimod man godt kan forsvare at tage toppen af en bestand som har gunstig status – helt ligesom man har det med jagtreguleringen hvor fugle som kan reproducere sig godt, løbende får taget toppen af bestanden.

MEN når man så senere i  vurderiingen skriver, for nogle af fuglene, at bevaringsstatus er ukendt eller faldende så  glemmer man helt at tage konsekvensen af det. Så burde konklusionen efter reglerne være, at projektet vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningerne (må ikke vedtages). At man istedet konkluderer, at projektet ikke vil have en negativ effekt på bevaringsmålsætningen (må vedtages) er sådan lidt går den så går den. Og det ser jo så også ud til at den kan gøre det en rum tid endnu, forvaltningen har ikke tænkt sig at stille krav til opstillers rapporter,  Naturstyrelsen gennemgår det ikke,  opstiller afløser et arkitektfirma med et ingeniørfirma og er lige langt,  og de forskellige modstandsgrupper som véd det her, bliver ikke spurgt. Fint nok, vi tager den bare senere….. (det ændrer dog ikke på at jeg synes sagen er pinlig. Aldrig har jeg set så mange kræfter sat ind på at få lov til at slå fredede dyr ihjel).

Marie Hjort, Stege

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *